Det frække5. januar 2017

Sådan ødelægger pendling dit sexliv

Lang vej til jobbet gør ikke noget godt for din sexlyst. Her er tre gode råd til dig, der skal rejse langt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pendling.jpg
 Foto: All Over

Bor du langt væk fra bade job og elskere? Det er skidt for dit sexliv. For meget sex handler om spontanitet, og det kan være svært, når man skal sidde halvanden time i bil eller tog for at mødes med den udkårne.

Og er det den første date, så mødes i måske et sted på halvvejen, og hvad gør man så derfra?

I den britiske avis Daily Star fortæller singler om, hvor svært det er at indlede forhold, når man bor langt fra hinanden. For skulle man endda ende med at tage hjem til ham fra Esbjerg, når du selv bor i Aalborg, så er der langt hjem. Og måske lover du ham for meget, hvis du siger, du vil overnatte allerede første aften. Det vil ofte betyde, at du tager hjem uden at have fået ret meget sjov andet end den, der tilbydes hos DSB eller på det danske motorvejsnet.

'Jeg har været i toget før på vej til en date, men jeg ændrede mening på halvvejen. For på den tid blev jeg ædru og kedede mig. Hvis du kysser en person på en klub og vil hjem med vedkommende, så finder du ud af, at du bor halvanden time væk, og så tørrer det bare ud', siger en kvinde med brugernavnet Abby til Daily Star.

Spar op til 70 procent på frækt legetøj

Men også par har svært ved at få det til at fungere med lange pendlerafstande. Og med en lang tur hjem, så bliver man døsig og træt og mister lysten til sex, når man endelig er kommet hjem. Og den lange vej til jobbet er ligeledes lig med, at man skal ekstra tidligt op om morgenen, hvilket heller aldrig har gjort noget godt for folks sexliv.

Tre råd til alligevel at få et godt sexliv som pendler

  1. Hvis du sidder i et tog, så hold dampen oppe med den udkårne ved at skrive frække beskeder til hinanden på Facebook, Snapchat eller sms. Så er I begge ekstra oplagte, når I endelig mødes.
  2. Kører du i bil er det langt sværere. Men hvorfor ikke udnytte den håndfri forbindelse til en fræk flirt – og sørg så i øvrigt for at holde øjnene på vejen.
  3. Hold ind et par gange og tag et billede af dig selv og fortæl, hvad du har lyst til, at din partner skal gøre ved dig. Det forlænger måske turen med nogle minutter. Til gengæld føles den kortere, og du kan hver gang glæde dig til at se, hvad partneren har sendt tilbage.

Find masser af lækre tilbud hos Sinful.dk

[node:aller-related-content]

Sponsoreret indhold