Det frække26. januar 2023

Sådan ødelægger dine date-drømme dit forhold

Date-drømmer du også?
Alle skuffer over tid. Især hvis du har for store forventninger.
Alle skuffer over tid. Især hvis du har for store forventninger.
 FOTO: Colourbox.com

Også voksne kvinder leger med både glansbilleder og dukkehus. Men til forskel for barndommens selvudviklende lege er de voksne date-drømme problematiske.

En Satisfyer Pro klitoris-stimulator skuffer aldrig

For når du skaber for detaljerede forestillinger om, hvordan din kæreste og dit forhold skal være, kan virkeligheden næsten kun skuffe.

Alle skuffer som bekendt over tid - men jo vildere dine kærestedrømmer bliver, jo større din skuffelse også.

Dine romantiske luftkasteller, som den danske sexolog Sara Skaarup kalder dem, falder til jorden med et brag, når manden og forholdet viser sig at være alt for, nåja, realistiske.

Rom-com

Flasket op på sukkersøde rom-coms fra Hollywoods overdrev og mangelfulde forbilleder går du straks i drømme-gear, når du møder en ny fyr med potentiale.

I har været på tre dates, og du ser allerede din brudekjole og jeres tropiske bryllupsrejse for dig, måden I ikke kan holde fingrene fra hinanden i det hus, du også mentalt har indrettet.

Det, du til gengæld ikke ser, er ham.

Bedst i test: Landets mest effektive sexlegeøj

Datingeksperten Hayley Quinn udtaler ifølge metro.co.uk:

- At opbygge forventninger om en person, før man virkelig kender vedkommende, er en stensikker vej mod skuffelser. Det tager lang tid at lære nogen ordentligt at kende, så hold lidt igen.

- Hvis du tænker ‘han er perfekt!’ eller ‘vi har så meget tilfælles!’ så mind dig selv om, at det måske bare er en række måske’er. Måske har I en masse tilfælles, men du kan ikke være sikker, og kun tiden vil vise det.

Skuffelser

En omfattende konsekvens af dine store datedrømme er, at du næsten helt sikkert vil blive skuffet.

- Ingen er perfekt, og når du ubevidst sætter nogen op på en piedestal ved at forestille dig, hvordan vedkommende er, forhindrer du dig selv i at engagere dig i den person, han virkelig er. Derfor kommer du også til at se bort fra de ting, der ikke passer ind, siger Quinn og peger dermed på, at du således også kan risikere at overse alvorlige advarselslamper.

Du bortforklarer og undskylder måske hans dårlige opførsel, idet du jo tror, at han er eller vil blive den person, du har drømt om.

LIGE NU: Spar 50 procent på sexet legetøj

Så du er med andre ord både doomed og fucked?

Ikke hvis du tager det roligt, sætter tempoet ned, og fokuserer på en partner, der er konsekvent i sine handlinger og som du kan kommunikere ærligt og åbent.

Gnidningsfrit

Den danske datingekspert Patricia Jiménez er inde på noget af det samme:

- Jeg oplever er, at forventninger til en kæreste er ret høje, og det er svært at leve op til, fordi der ikke er noget, der er perfekt. Intet er gnidningsfrit. Alt kræver arbejde. Både parforholdet og singlelivet. Vi kan ikke være skøjte gennem livet - eller det kan vi godt, men så går vi glip af en masse udvikling og nuancer.

Men det er ikke kun store forventninger, der kan ødelægge datinglivet, ifølge Jiménez:

- De typiske fejl kvinder begår i deres datingliv er, at de ikke tager ansvar for, hvad de ønsker. De enten ansvarsfralægger og taler dårligt om den date, de har været på. Eller også gør de bare ingenting. De er ikke investeret, og de brokker sig. Det var også et incitament for mig, da jeg startede min Instagram-profil. ‘Kvinder: Tag ansvaret for jeres eget liv. Online og på daten.’

Sponsoreret indhold