Det frække17. december 2018

Sådan klarer du den pinlige mandag efter julefrokosten

Hvis du var lidt for fuld og pinlig til firmajulefrokosten i fredags, så giver vi dig her 4 trick til at komme godt gennem arbejdsdagen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rexfeatures_508699b.jpg
 Foto: MEGA

Du har frygtet det lige siden lørdag morgen. Dine tæer har været krummet sammen til ukendelighed, og du får hovedpine og må klemme øjnene sammen i en blanding af væmmelse og frygt, hver gang du tænker på, hvad dine kolleger nu vil tænke om dig, næste gang I ses.

Her er frække tilbud til par (sponsoreret link)

Måske var det dig, der dansede hjemmeopfundet hiphopdans til MC Einars julehit – og til alle andre sange den aften. Måske var det dig, der kyssede med ham den overvægtige med det selvlysende slips fra IT-afdelingen. Mens alle så det. Lige før hans kone ringede. Måske var det dig, der fortalte chefen, hvad du faktisk syntes om ham. Måske var det dig, der tabte en fadøl ud over dig selv. Og var skideligeglad.

Din hovedpine er allerede på vej tilbage. Men bare rolig. SE og HØR har naturligvis en guide til, hvordan du minimerer skaden, når du er tilbage på jobbet.

]

  1. Vær proaktiv. I stedet for at vente på, at dine kolleger begynder at grine af dig bag din ryg og konfronterer dig løbende med små stikpiller, som dagen skrider frem, går du ind på arbejdspladsen med oprejst pande og slår en stor latter op. Fortæl hvor lang tid siden, det er, at du har været så fuld, og bring selv et par af de pinligste detaljer på banen. Alle vil synes, det er vildt overskudsagtigt af dig, og det er ikke sjovt at drille en, der har været åben om sine fejltagelser. Mange politikere, sportsfolk, finansmænd og virksomhedsledere ville med fordel kunne håndtere medierne på samme måde med åbenhed og erkendelse af fejl og undgå den store shitstorm.

Skide være med det hele - her er det frækkeste julelingeri (sponsoreret link)

  1. Angreb er det bedste forsvar. Hvis du ikke har modet til at gå til erkendelse, så er det om at udse sig et andet offer. Thi husk – der er altid en, der har kigget dybere i snapseglasset end dig selv (håber vi). Sørg for at gennemgå alle de klemmer, du har på dine kolleger, og vis, at du ikke er bange for at bruge din kompromitterende viden, hvis ikke fokus bliver flyttet fra din opførsel til julefrokosten. Måske ved du, at Camilla fra receptionen har været utro. Måske ved du, at Peter fra Marketing stjæler printerpapir. Måske kender du den rigtige årsag til, at Stine fra salg var sygemeldt fire dage i efteråret. Tilfældigvis samme dage, som hendes mand postede billeder fra Kreta på Facebook og fjernede dem igen.

Havde du ikke heldet med dig i weekenden? Her er alt, hvad du behøver ;-) (sponsoreret link)

  1. Det kan også være, at det ligger mere til dig at spille offerkortet. Start dagen med at fortælle, hvordan det bare har været den værste periode i lang tid. At du har haft det virkelig skidt. At du døjer med nogle peronlige problemer, og at det var derfor, du kom til at drikke så meget og give helt slip. Fortæl hvordan du har det svært med din selvtillid, og at det går dårligt på hjemmefronten. Hvis du samtidig kan klemme et par tårer ud, så er fokus for alvor flyttet fra din pinlige aften med kollegerne. Ekstra tip: Gå til den stærkeste og mest dominerende og drillende i kollegagruppen og bed ham eller hende om lige at få en privat snak. Lad som om, du betror dig med noget personligt, og hvis ellers vedkommende ikke er en helhjertet psykopat, vil personen få stor sympati for dig og føle sig beæret over, at du vil være fortrolig, og drillerierne vil stoppe fra det ene sekund til det andet.

[node:aller-related-content:2

  1. Tag hørebøffer på hele ugen og håb på, at det går over af sig selv.

Sponsoreret indhold