Det frække16. september 2019

Sådan holder pornogiganterne øje med dig

Det er ikke kun Google og Facebook, der bruger dine data.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mastrubate.jpg
 Foto: MEGA

De fleste af os har efterhånden forstået, at internetgiganterne holder øje med os. At vores adfærd på nettet har betydning for de resultater, der kommer frem, når vi søger på Google, eller hvilke annoncer vi bliver præsenteret for på Facebook.

Men vi taler i langt mindre grad om de sider, som vi primært besøger, når vi har en intim aftale med vores højre (eller venstre) hånd.

50% rabat på Deluxe Magic Wand - kraftig vibrator

For nogle af de mest besøgte sider overhovedet på Internettet er netop sider som Pornhub og xHamster, der giver gratis porno til onanister over hele verden. Af alle køn og enhver seksuel observans.

De indsamler naturligvis også data i enorme mængder, og det betyder, at når du logger ind og finder din favoritporno frem, så bliver de store virksomheder bag klogere på ikke blot dig, men på folks fantasier og forbrug generelt.

En journalist på Vice prøvede at gå den anden vej og skrev sig op som annoncør for at se, hvor præcist man kunne ramme sin målgruppe. Hvor personligt man kunne målrette sine annoncer.

Netværket MindGeek ejer blandt andet Pornhub, YouPorn og RedTube, mens xHamster ejes af Hammy Media.

Førstnævnte har 115 millioner hits og 15 terabyte trafik hver dag samt mere end 1.000 ansatte i flere lande.

Annonceselskabet hedder TrafficJunky, og de giver mulighed for at placere dine announcer, så det passer til kategorier som eksempelvis Anal, Teen eller BDSM. Og man kan også placere dem i kategorier som Gay eller Trans, ligesom det er muligt at vælge region, land eller by.

Du kan også vælge, om annoncen kun skal vises om aftenen, eller om folk bruger et særligt søgesprog. For eksempel kan du gå efter fransktalende folk, der ser bøsseporno i Helsingør klokken 22 om aftenen med særligt fokus på trekanter.

Med andre ord ret specifikt.

Hver gang du logger på hos disse pornosider, så giver du information til dem. Også selv om du rydder dine cookies og browser anonymt. Din IP-adresse, din browsertype, din tidszone, din skærmopløsning, hvor meget strøm du har på dit batteri, og hvilke plugins du har installeret.

Det vil teoretisk gøre det muligt at adskille den ene bruger fra den anden, og gøre dine pornovaner til pornogiganternes meget målrettede forretning.

Hos både Pornhub og xHamster afviser man dog over for Vice at bruge disse data specifikt.

”Vi ser på større mønstre, men undlader at knytte data til enkelte brugere,” lyder det.

Og så er det jo bare om at have tillid til, at det også er tilfældet ...

Sponsoreret indhold