Sådan finder du de mest følsomme steder på kroppen

De erogene zoner er de steder på kroppen, som fører til seksuel ophidselse ved berøring – det er den faktuelle betydning af dem, men hvor sidder de, og er det ens for alle?
Du ved med garanti godt, at svaret på det sidste spørgsmål er, nej! Der kan være stor forskel på, hvor på kroppen du synes, det er dejligt at blive kærtegnet, og hvor din kæreste synes, det er dejligt at blive kærtegnet. Ikke fordi der er så stor forskel på mænd og kvinder, men bare fordi vi alle er forskellige.
De fleste af os ved jo nok, at brystvorter og kønsorganer er erogene zoner, men alle steder på kroppen med tynd hud og steder med en høj koncentration af nerveceller er ekstremt følsomme, så der findes mange flere erogene zoner.
Start med at høre, hvad Bitten fra Sexshop.dk har at fortælle om erogene zoner, og hvordan du kan pirre dem. Bagefter kan du læse mere om kroppens mange erogene zoner.
Undertekst: Lyt til Bitten, og opdag hvordan du kan pirre din partner – eller dig selv – på en behagelig og ophidsende måde.
Fantasiernes hjemsted
Vi starter i toppen. Hjernen. Den har stor betydning for din seksuelle ophidselse, for det er den højre hjernehalvdel, du bruger til at fantasere med. Og din partner kan jo sagtens bidrage med frække ord eller en drillende tunge eller …
Kys hinanden
Kærligt og blidt på … kinderne, munden og i armhulerne. Disse tre steder er meget følsomme. Lette strejf eller kys kan give bonus. ”Englene jubler og guderne ler – hvis vi kysser hinanden lidt mer’!”
[node:aller-related-content]
Flet fingre
Fingerspidserne, håndfladerne og indersiden af underarmen har også tynd hud og mange nerveceller. Prøv selv, og de små hår vil rejse sig.
Bryster og baller
Ikke alene vorterne kan ved berøring give seksuel ophidselse. Prøv også på brystkassen over selve brystet. Og på siderne af hvert bryst. Du kan f.eks. bruge en fjer til fejende lette og blide berøringer. Tag også gerne maven og navlen med.
De små glæder
Der findes en masse ”små” punkter rundt omkring på kroppen, som vi tit glemmer, når der skal cuddles. Tæer, øreflipper, tindinger, ankler, nakke, hals og knæer er alle punkter, hvor mange af os er utroligt følsomme, men som tit bliver snydt, når der bliver delt kærtegn ud.
Hvis du vil (for)kæle din partner ekstra, så gør dine fingre magiske med en fingervibrator, der får dine fingerspidser til at dirre og sitre. Fingervibratorer kan som regel tilpasses i størrelsen, og så kan I jo skiftes til at have magiske fingre.