Det frække18. juli 2018

Sådan får du den perfekte dusk

Farvel til røde knopper og indgroede hår
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_sh29.jpg
 Foto: Shutterstock

Den vidunderlige, danske sommer (og dermed også bikinisæsonen) vil ingen ende tage - heldigvis. Har du frisuren ‘dernede’ helt under kontrol, eller mangler du stadig at knække koden til veludført intimbarbering?

Her får, du i samarbejde med Sinful.dk (sponsoreret link), guiden til den perfekte, smerte- og irritationsfri grooming af den nederste dusk.

Snip snip!

Uanset om du foretrækker det helt nøgne look, en enkelt fartstribe eller en trimmet frisure med hårfri bikinilinjer, så sparer du både tid og besvær ved at studse hårpragten inden du svinger barberbladet. Brug en (ren!) saks, ladyshaver eller hårklipper og trim hårene til ca. ½ centimeter. Dit afløb, dit barberblad og din hud vil takke dig senere!

Eksfoliér

Vidste du, at du kan eksfoliere dig selv down there, så du får en tættere barbering? Brug en parfumefri og mild bodyscrub til at fjerne døde hudceller og forebygge indgroede hår. Scrub i forsigtige, bløde cirkelbevægelser og (selvfølgelig) KUN udvendigt.

Stå i blød

Lad hud og hår gennemfugte godt og grundigt under det varme vand i bruseren eller badekarret (det gælder faktisk uanset hvilken del af kroppen, du har tænkt dig at barbere). Kønshår er tykkere og mere stride end de hår, du har på benene og under armene, og det er alfa omega for et irritationsfrit, holdbart og glat resultat, at krøllerne ‘dernede’ er ekstra blødgjorte inden du går i gang med skraberen.

Vælg den rigtige barbergel

Barbergel og skum danner en beskyttende barriere mellem din hud og barberbladet, som forhindrer irritation. Din hud er meget mere følsom mellem benene end på resten af kroppen, så hvis du vil helgardere dig mod røde knopper, bør du holde dig til produkter, som er designet specifikt til intimbarbering. Gå efter skum eller gels, som er 100% parfume- og parabenefri, som eksempelvis Shave Safes Intim Barberskum (sponsoreret link), eller som indeholder beroligende og plejende ingredienser såsom aloe vera eller E-vitamin. Test altid produktet først et andet sted på kroppen, så du er sikker på, at du kan tåle det.

Sløv barberskraber er no-go!

Den største no-go, når du skal barbere dusken, er et sløvt eller gammelt barberblad. Hvis dit grej ikke er knivskarpt, risikerer du voldsom irritation og snitsår, fordi du skal over området flere gange, ligesom et udtjent barberblad er en sand bakteriebombe, der kan give dig infektioner. Brug ALTID en spritny og ren skraber - og gerne én med flere blade.

Med eller mod håretningen?

Nogle kvinder sværger til at barbere mod hårene, mens andre foretrækker at følge hårretningen. Du opnår den tætteste barbering ved at barbere mod hårretningen, men faren for udslæt, røde knopper og indgroede hår er betragteligt større, end hvis du barberer med hårenes retning. Nogle kvinder barberer også MED hårene først, for så at slutte af med at barbere MOD hårene. Om du vil barbere mod højre, venstre, op, ned, med eller mod hårene er helt op til dig, og afhænger i lige så høj grad af, hvor sensitiv din hud er og hvad du synes giver det flotteste og mest behagelige resultat.

Stræk ud

Altså, som i stræk huden ud. Barberskrabere fungerer nemlig bedst på jævne overflader.

Brug den ene hånd til at strække huden helt ud, så den er så plan som muligt, og kør derefter skraberen over området uden at anvende tryk.

Rens og tør efter

Du er næsten i mål! Rens trekantsområdet efter med lunkent vand og dup-tør forsigtigt med håndklædet inden du tager trusser på.

Aftershave

Sidste step til at opnå den perfekte dusk er selvfølgelig den rette efterbehandling. Smør de nybarberede områder med en antibakteriel og beroligende balsam, for eksempel Australian Bodycares Intim Balm (sponsoreret link), der hæmmer bakterier og irritation. Har du ekstra sensitiv hud, så prøv MED PREMIUM Silikone Glidecremen fra Pjur (sponsoreret link). Cremen indeholder ingen kunstige farvestoffer, parfumer, olier, paraffin, fedt eller konserveringsmidler og lægger en beskyttende hinde på din hud uden at blokere porerne. Voliá!

Sponsoreret indhold