Det frække13 timer siden

Sådan bør du se porno

Nu har forskere igen set på, hvordan du ser porno
Young couple watching a funny movie or browsing the internet on laptop while lying down in bed
Visse former for pornobrug fungerer bedre i parforholdet end andre.
 FOTO: Colourbox.com

På trods af rubrikkens bydeform ligger det fjernt fra SE og HØR frække redaktion at prædike en eller anden form for seksualitet eller livsstil som bedre end andre.

Hvis det virker for dig - og dine eventuelle partnere - er det som det skal være.

What ever makes you tick, som man siger på udenlandsk.

Fleshlight Girls: Prøv pornostjernernes onanirør

Meeen - måske kan du alligevel lære lidt om sex - og i det her tilfælde om pornobrug i parforholdet - som du kan tage til dig efter behov.

Forskere fra Canada har nemlig undersøgt pars pornoforbrug for at finde ud af, om grundene til, at man ser slaskere, betyder noget for parforholdet.

Og det gør det.

Dagbog

Over 300 samboende par førte dagbog i 35 dage. Hver aften skrev de om deres eventuelle pornoforbrug, om hvorfor de så det, og om hvordan forholdet havde været den dag.

De nedskrev både positiv og negativ adfærd. Positiv adfærd omfattede at lytte, vise hengivenhed eller gøre noget betænksomt.

Negativ adfærd var fx at kritisere, råbe eller udtrykke vrede.

Deltagerne kunne melde flere grunde til at se porno. Forskerne fandt ni forskellige motivationer, såsom seksuel nydelse, nysgerrighed, stresslindring, følelsesmæssig distraktion, kedsomhed og brug af porno med en partner.

Og hvad fandt forskerne så ud af?

Det viste sig, at på dage, hvor en person så porno til at håndtere stress eller til at undertrykke svære følelser, rapporterede de, at de gjorde færre venlige eller kærlige ting for deres partner.

Sjov leg for par: Fjernbetjent triple-vibrator

Omvendt fremgik det også, at nogle motiver var forbundet med mere positiv adfærd. Når nogen angav, at de så porno for seksuel nydelse, havde de en tendens til at have færre negative interaktioner med deres partner den dag.

Og når folk brugte det erotiske materiale som en fælles aktivitet med deres partner, gjorde de flere positive ting for deres partner den dag.

Teorien bag pornostudiet

Undersøgelsen resultater stemmer overens med forskerne hypoteser om, at tilnærmelsessmotiver - såsom nydelse eller forbindelse - kan understøtte sundere daglige interaktioner.

Samtidig kan undgåelsesmotiver i parforhold fører til mere anstrengte interaktioner i parret.

Den teori lyder cirka sådan her:

Approach-avoidance-teorien (tilnærmelses-undgåelses-teorien) foreslår, at folk engagerer sig i seksuel adfærd af forskellige underliggende årsager. Nogle motivationer er tilnærmelses-sorienterede" - såsom at søge nydelse, intimitet eller nysgerrighed - og har tendens til at være forbundet med bedre resultater i forholdet.

Andre er undgåelsesorienterede - såsom at forsøge at reducere stress, distrahere fra negative følelser eller undgå konflikter - og er mere tilbøjelige til at være forbundet med negative forholdsoplevelser.

Hudfilm

Der var også andre interessante opdagelser i studiet, for man undersøgte også, hvordan den ene partners pornobrug kunne påvirke den anden partners adfærd.

I de fleste tilfælde, når nogen så hudfilm af personlige grunde - uanset om det var for at nærme sig eller undgå - havde deres partner en tendens til at rapportere om mindre positiv adfærd over for dem den dag. Dette gjaldt især for motiver som fantasi, kedsomhed, utilfredshed med deres sexliv, stresslindring, følelsesmæssig undertrykkelse og selvudforskning.

Der var dog nogle undtagelser. Når en partner hyggede sig med slaskere af nysgerrighed, rapporterede den anden partner mindre negativ adfærd over for dem, hvilket muligvis tyder på en åbenhed eller gensidig fordel ved den form for motivation.

Køn

Der var selvfølgelig også visse kønsforskelle.

På dage, hvor mænd nød en sexfilm den seksuelle nydelsens skyld, rapporterede deres kvindelige partnere om mindre positiv adfærd over for dem, hvilket muligvis afspejler ubehag eller vrede.

Men når kvinder brugte porno af partnerrelaterede årsager, meldte deres partner om mere positiv adfærd, hvilket tyder på, at fælles brug kan fremme samhørighed. Det peger andre studier da også på.

I begge tilfælde så motiverne ud til at have forskellige sociale betydninger afhængigt af, hvem der bruger pornoen og hvorfor.

Forskerne understreger dog, at undersøgelsen ikke kan afgøre, om brug af porno er skyld i adfærdsændringerne, eller om adfærden kan påvirke motivationen.

For eksempel kan en person, der føler sig stresset, være mere tilbøjelig til at søge mod pornoen som en mestringsmekanisme, hvilket så kan falde sammen med mere anspændte interaktioner.

Slå til nu og spar 70 procent på Sinfuls frække lagersalg

Altså: Hvis du ser porno af de forkerte årsager, er det nok enten tegn på, at noget er skævt i relationen og/eller så kan det påvirke forholdet negativt.

På den anden side: Hvis du nøjes med porno for nydelsens og nysgerrighedens skyld, går det nok endda. Og en fælles omgang porno virker tilsyneladende positivt hver gang.

Sponsoreret indhold