Det frække19. april 2020

PornHub udgiver fræk håndsæbe-porno

Hjemmesiden til voksne har været utroligt aktiv i løbet af lockdown - i mere end én forstand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megass8978383_001.jpg
 Foto: MEGA

Et meget stort og hidtil relativt nichepræget pornokatalog er dukket op på en underside hos verdens største pornoside PornHub.

Enten havde du allerede set det meste, eller også er der masser at udforske, hvis du er til fugtige hænder, der gnider sig mod hinanden, en masse sæbeskum og et fuldstændig skinnende rent og bakteriefrit klimaks.

For nu tager PornHub endnu en tørn for os allesammen her i denne coronatid, når de introducerer de frækkeste, saftigste og vildeste vaske-hænder-film til voksne.

Det sker som sagt på undersiden med det finurlige navn "ScrubHub", og her kan man gå på opdagelse i videoer som "Washing My Hot Fortnite Playing Stepbrother Brad As He Sprays Me", "Hot Girl Goes Wild in Public in Premium POV" - hvor en kvinde naturligvis spritter grundigt af, mens hun befinder sig i et supermarked.

Eller hvad med den øjeblikkelige klassiker "Babysitter Likes To Go From Filthy to Fresh While Everyone is Watching."

Ingen fræk side uden live. Så "ScrubHub" er naturligvis udstyret med en "live-transmission" fra en håndvask døgnet rundt. Så er det jo bare at vente i spænding.

https://imgix.seoghoer.dk/scrub.png

De mest populære videoer på "ScrubHub" i Danmark

Flere gange på det seneste har pornosiden gjort sig bemærket, senest som en service til de mange karantæne-ramte europæere, der under lockdown har kunne tilgå alt premium-materiale kvit og frit.

Ifølge sitet er "ScrubHub" lavet for at få folk til at grine, men også for forhåbentligt at samle penge ind til godtgørende formål i forbindelse med bekæmpelse af Covid-19.

Velgørenhedsorganisationer som "Invisible Hands" - sjovt nok - der leverer indkøbsvarer til dem, der er særligt udsatte i denne tid, er bare et af de formål, som indsamlingen vil hjælpe.

Sponsoreret indhold