Det frække6. juni 2020

Onani gik helt galt: Mand stak 60 cm lang opladerledning op i penis

En indisk mand blev lidt for kreativ, da han skulle tilfredsstille sig selv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/0_thp_chp_060620slug_3603jpg.jpg
 Foto: Walliul Islam/ Facebook

Der kan være mange situationer, hvor det kan være lidt pinligt at tage til lægen.

Men denne indiske mand tager alligevel prisen for at vække opsigt rent medicinsk.

Det er britiske Mirror, der kan berette om en 30-årig mand i Guwahati i Indien, der opsøgte lægehjælp på et hospital, fordi han havde kraftige mavesmerter.

Den unge mand fortalte lægerne, at han ved et uheld var kommet til at sluge en 60 cm lang opladerledning til sin mobiltelefon, og det satte straks lægerne i gang med en noget alternativ skattejagt.

Men da der ikke var noget at finde i ungersvendens tarme, måtte han krybe ærligt til korset og afsløre sandheden: I ren og skær kådhed havde han stukket den lange ledning op i urinrøret, og ledningen var derfor endt i hans blære.

- Vi undersøgte hans afføring og udførte også en kikkertundersøgelse, men vi kunne ikke finde ledningen, fortæller kirurg Walliul Islam ifølge Mirror.

- Da vi opererede ham, fandt vi intet i hans tarme, tilføjer lægen.

Et røntgenfoto afslørede, at ledningen var endt oppe i hans blære, og først da fortalte den unge mand om onani-uheldet.

- Personen kom til os fem dage efter, han havde indført ledningen. Han fortalte os gentagne gange, at han havde indtaget det gennem munden, og vi havde aldrig forestillet os, at en voksen person ville lyve om sådan noget, lyder det forundret fra kirurgen.

Sponsoreret indhold