Onani gennem tiden
Hår, der vokser ud af håndfladerne, hysteriske kramper og en sindssyg hjerne, der svinder ind.
Det er ikke småting, onanien gennem tiden har fået skyld for at forårsage. Tag med på en tidsrejse tilbage til onaniens ulykkelige barndom.
Bagom onani
Onan var søn af Juda, og i Bibelens 1. Mosebog blev han i henhold til jødisk skik tvunget til at gifte sig med sin brors enke. Men da Onan vidste, at hans barn alligevel ikke ville blive regnet for hans, lod han ved samlejet sin sæd spilde på jorden. Han benyttede med andre ord det mest udbredte af alle præventionsmidler, “coitus interruptus” eller afbrudt samleje. Dermed lægger den stakkels Onan navn til en af verdens mest udbredte former for forlystelser – glæden ved at gøre det med sig selv. Men Onan onanerede jo slet ikke. Han “stod af i Roskilde”, som vi kaldte det i mine yngre dage. Den stakkels, misforståede Onan forsvandt ud af historien, men det gjorde onanien ikke. Tværtimod dukkede den tit og ofte op i den seksualforskrækkede litteratur:
“Onanisten bliver ofte bleg. En vis forstemmelse, skyhed og modløshed breder sig over hans person… hele udtrykket er sygeligt, gangen stundom vaklende. Onanisten bliver indadvendt, sky og forlegen... søger ensomheden. Hysteriske kramper og sanktvejtsdans kan forekomme. Nogle gange indtræff er sindssygdom, især dårskåb.” (Svensk lærebog fra 1918 af Henrik Berg)
Piger, som onanerede, var særligt slemme. De blev betragtet som foragtelige dyr, som var forfaldne til maskuline lyster. For at dæmme op for kvinders selvskabte vellyst benyttede man i USA klitorisomskæring helt op til 1937. Drengene var også slemme. Hvis man onanerede – eller blot rørte ved kønsdelene – ville der vokse hår ud af håndfladerne, eller hjernen ville svinde ind, sagde man.
Er du selv en slem pige? Køb legetøjet her
Nogle nervøse forældre gav deres drenge håndjern på om natten, mens andre benyttede sig af fantasifulde torturredskaber. Fra 1856 til 1919 udstedte det amerikanske patentkontor således patenter på 14 anti-onani opfi ndelser til drenge. De kunne bestå af skarpe pigge, der vendte ind mod penis, hvis den truede med at rejse sig, eller forskellige former for elektriske anordninger, som skulle give stød, når lysten kom listende Den lystne lampe Ikke alle kulturer har betragtet onani som spild af gode kræfter. I eventyret om Aladdin og den forunderlige lampe ser vi eksemplet på, hvordan en mægtig, tjenende ånd rejser sig, hvis blot ejermanden gnider lampen på den rigtige måde. Den lille, søde tissemand bliver pludselig til et krævende manddomssymbol.
“Herre, befal, og jeg adlyder!”
Læst med disse briller bliver historien om lampen et symbol på, hvordan onanien kan sætte gang i en identitetsskabende proces. For gennem den første, opvågnende seksualitet opdager vi vores utrolige evne og lyst til kærlighed, som senere kan fuldbyrdes i forhold til et andet menneske. De gamle ægyptere var heller ikke onaniforskrækkede. De forbandt tværtimod selvtilfredsstillelse med lyksalig overflod. De mente, at når Nilens vandstand steg og gjorde jorden frugtbar, så var det fordi guden Osiris onanerede, og af hans sæd blev alle levende væsener skabt. Interessant nok deler moderne, naturvidenskabelige forskere denne mytiske forklaring.
Robin Baker fra University of Manchester og hans kolleger betragter den mandlige onani som en af naturens måder at skille sig af med dårlige eller døde sædceller på. En jævnligt onanerende mand skulle efter hans mening have større chancer for at gøre sin kæreste gravid, fordi nye sædceller svømmer hurtigere end gamle. Desuden hjælper onanien til at holde prostata frisk, hævder de engelske forskere.
Sygeligt pilfingeri?
Det spørgsmål, som har martret både små og store onanister gennem tiderne, er vel oftest: Onanerer jeg det for tit? Vi behøvede ikke en gang høre svaret, for selvfølgelig var man den mest sygelige pilfinger i miles omkreds. Det svar, man fik, var heller ikke til megen hjælp: Bare det ikke overdrives. Og selvfølgelig overdrev man denne forbudte nydelse.
Af en eller anden grund er vi mennesker blevet verdensmestre i at påtage os skyld. Alligevel har drenge og mænd til alle tide onaneret lystigt, om end mange af os ind i mellem har studeret håndfladerne for at se, om der skulle dukke små hår op. Men de fleste sexologer er i dag er temmelig uinteresserede i, hvor ofte og hvordan man onanerer. Til gengæld fokuserer man på onaniens kvalitet. De fleste par, som kommer for at få hjælp til deres seksualitet, bliver sendt hjem med onani-lektier: Udforsk din krop. Dyrk dine fantasier. Eksperimenter med forskellige former for hjælpemidler osv. Der findes heldigvis også masser af forskellige øvelser og teknikker, og der er i dag udgivet en lang række bøger om disse emner, som kan give inspiration og fornyelse, både for den, som lever alene og for par.
[node:aller-related-content]
Onani er den private glæde
Onani er en lille, privat glæde, man kan have helt for sig selv. Man kan lade fantasi og seksualitet tumle rundt med hinanden på alle tænkelige og utænkelige måder, så både kroppen og sanseligheden stemmes til endnu større nydelse. Enhver musiker ved, hvordan det går med den fintmærkende violin, når der ikke spilles på den. Den mister sin fylde, klang og spændstighed. På samme måde er det med seksualiteten.
Når vi onanerer, går vi på opdagelse i kroppen og lader os ikke forstyrre af andre. Det er en dejlig anledning til at være i centrum for nydelsen, og hvem har ikke behov for det, selv i de mest inderlige parforhold? Orgasmen ved onani kan være stærkere end ved samleje, fordi man her giver sig selv fuldt og helt, og når vi onanerer til sanselige fantasier, fremmaner vi længsler, som er en vigtig del af seksualiteten.
Når samlivet bliver for tæt
Onanien er skræddersyet til at udtrykke det fysisk hensynsløse, mens samlejet er til det personlige og kærlighedsfulde. På en måde kan onanien få en positiv, regulerende funktion i samlivet: Sommetider kan sammensmeltningen ligefrem blive for intens, og så kan det være godt at trække sig lidt tilbage. For ind i mellem kan der måske blive for meget ømhed og intimitet, så man hverken orker at give eller tage imod. Men der kan også være perioder, hvor man af andre grunde ikke har lyst til den fælles seksualitet. Ingen bør have det skidt med at onanere. Du skal endelig ikke have dårlig samvittighed, når du lægger dig på sengen for at “lege” – faktisk er det sundt (og sjovt).
Her finder du frækt parlegetøj
En meget fremsynet, engelsk læge, Thomas Cogan skrev så tidligt som i 1589 et smukt forsvar for onanien: “Den skaber appetit til at spise og fremmer tankeprocesserne. Den gør kroppen lettere og adræt, den åbner porer og blodårer, og den afhjælper dorskhed, den får hjernen til at arbejde hurtigere, klarere, fornyer tankerne og driver nedtrykthed, vanvid, vrede, melankoli og raseri på flugt.” Det kan mange moderne sexologer vist også skrive under på. God fornøjelse!