Det frække11. maj 2009

Nyd sol og sex på swingerstrand

Ved den tyske kyst bliver der jævnligt afholdt frække orgier til stor gene for børnefamilierne
På stranden ved Aschau er et syn som dette ikke helt unormalt
På stranden ved Aschau er et syn som dette ikke helt unormalt
 Foto: All Over

På stranden ved byen Aschau skal man ikke kun frygte solskoldninger, brandmænd eller strømmen. Her kan man nemlig også risikere, at støde ind i en swingerfest eller to.

Den lokale strand er blevet så populært et tilholdssted for de sexglade tyskere, at byens borgmester nu vil have gjort noget ved de frække aktiviteter.

- Jeg var på stranden med mine børn, da jeg pludselig så, at parret bag os havde samleje, fortæller en af de lokale.

Inden stranden blev omdannet til en dampende hed swingerklub, var det det en ganske almindelig familievenlig strand. Det vil borgmesteren Himlar Marohn gerne tilbage til.

- Hvis folk vil gøre sådan noget, så burde de gå i en swingerklub, betale indgangen og lukke dørene bag sig, siger den åbenlyst ikke så swingende borgmester.

At dyrke sex udendørs er dog imod lovgivningen, og hvis politiet fanger de lystne par, risikerer de bøder eller op til et helt års fængsel for deres frivole opførsel.

Sponsoreret indhold