Det frække18. april 2024

Kvinder forventer færre orgasmer med mænd

Men er det mændenes skyld..?
close-up shot of passionate young kissing lesbians
close-up shot of passionate young kissing lesbians
 FOTO: Colourbox.com

Kvinder, der har sex med kvinder, både får og forventer mere klitorisstimulation og flere orgasmer, end kvinder, der knalder mænd.

Det er hovedresultatet af en ny videnskabelig undersøgelse med den sigende titel: The Role of Partner Gender: How Sexual Expectations Shape the Pursuit of an Orgasm Goal for Heterosexual, Lesbian, and Bisexual Women.

Gå ikke skuffet i seng: Denne vibrator er orgasmesikker

Den bekræfter tidligere amerikanske studier, som også har peget på, at der eksisterer en orgasmeforskel (orgasm gap) på mænd og kvinder, som især kvinder lider under.

- Denne forskning bidrager til at forstå kønsforskelle og uligheder. Den kaster også lys over, hvorfor orgasmegabet eksisterer - især hvordan forskellige forventninger til sex med mænd og kvinder kan forklare disse forskelle, siger undersøgelsens medforfatter Grace Wetzel, der forsker i socialpsykologi ved Rutgers University, i en pressemeddelelse.

Klitoris stimulator fra Womanizer virker hver gang

I en undersøgelse fra 2017 med over 50.000 deltagere angav 95 procent af heteroseksuelle mænd, at de normalt eller altid får orgasme, når de har sex, sammenlignet med kun 65 procent af heteroseksuelle kvinder. Dette var amerikanske data, som ikke nødvendigvis kan overføres en-til-en til danske senge.

En dansk sexolog har tidligere været kritisk overfor begrebet orgasmekløften:

Klitoris

I det nye studie så forskerne ikke kun på, hvad der skete ved deltagerne seneste knald, men også på, hvad de forventede af et muligt kommende knald.

Undersøgelsen peger på, at kvinder har forskellige forventninger til sex afhængigt af deres partners køn. Kvinderne er mere tilbøjelige til at forvente en orgasme med en kvinde og derfor er de mere tilbøjelige til at søge en orgasme via klitorisstimulation.

Sådan gjorde de

I den nye undersøgelse var fremgangsmåden denne:

Forskerne sammenlignede lesbiske og heteroseksuelle kvinders oplevelse med deres seneste partner i Studie 1, og sammenlignede eksperimentelt biseksuelle kvinder, der var partnere med en kvinde eller en mand i et hypotetisk seksuelt møde i Studie 2. I begge undersøgelser rapporterede kvinder om højere klitorisstimulering og orgasmeforventninger, når de var sammen med en kvinde sammenlignet med en mand. Desuden havde partnerkøn en betydelig indirekte effekt på kvinders orgasme-målforfølgelse gennem klitorisstimulering og forventninger til orgasme. Disse resultater antyder, at seksuelle manuskripter forbundet med partnerkøn spiller en nøglerolle i orgasmegabet for kvinder, der har sex med mænd.

- Hvis kvinder eller mænd, der er partnere med kvinder, ønsker at øge deres egen eller deres partners orgasme, bør de skabe et miljø, der tilskynder til orgasmejagt gennem forskellige sexhandlinger, især dem, der involverer klitorisstimulering, siger undersøgelsens hovedforfatter Kate Dickman.

Forfatterne bemærker, at selvom dette studie kan tolkes. som om sex med mænd er værre end med kvinder, så er det ikke tilfældet. De fremhæver derimod de scripts og forventninger, der følger med heteroseksuel sex.

- Problemet er ikke iboende i mænd eller i det at være heteroseksuel, men i de dominerende seksuelle scripts, der er forbundet med heteroseksuel sex. Seksuelle scripts er fleksible og kan ændres, forklarer Wetzel.

Her er de mest populære klitoris-vibratorer

Derudover understreger de, at der er mere i seksuel intimitet end at opnå orgasme:

- Orgasme er kun ét aspekt af seksuel tilfredsstillelse, og denne forskning bør ikke misfortolkes som om, at orgasme er det eneste mål for en tilfredsstillende seksuel oplevelse.

Sponsoreret indhold