Annonce
Det frække12 timer siden

Joan Ørting: Mere selvværd - bedre sex

Danmarks hussexolog fortæller om sit seneste kursusforløb, der også er hendes sidste
Joan Ørtings sidste kursus om selvværd bygger blandet andet på en af hendes bøger.
Joan Ørtings sidste kursus om selvværd bygger blandet andet på en af hendes bøger.
 Foto: Joanoerting.dk

Autenticitet.

Det ord går igen, når en sprudlende Joan Ørting deler sine tanker om sit korte og intensive kursus, som hun kalder Selvværdsterapeut.

Få bedre orgasmer og mere selvværd med dansk magic wand - og spar 50 procent

Indholdet ligger Ørtings hjerte nær. Det har gennem årene gennemsyret mange af undervisningsforløbene på Sexologhuset i Villa Wilder på Christianshavn.

Så på sin vis er det en passende afslutning på Ørtings tid som ejer af landets mest kendte sexologuddannelse.

I løbet af seks intense lørdage fra december til marts kommer kursisterne gennem afgørende dele af Ørtings univers.

Som alt sammen begynder med autenticitet.

- Der er kun en af dig, og du er god nok, som du er. Det er humlen. Men vi lever i et samfund, hvor vi tror, at lykken er i det ydre. Vi tror, vi bliver lykkelige, når vi får den der taske, den der bil, det der job. Jeg kalder det et selvtillidssamfund, som alt sammen bygger på det ydre, på ting, på karriere, på ros. Vi tror, vi skal opfylde en masse krav og betingelser for at blive elsket.

Anerkendelse

Ifølge Ørting, som lige har solgt Villa Wilder og givet huse til sine nærmeste, angler vi efter anerkendelse:

- Vi længes efter anerkendelse og ros, at få at vide, at vi er dygtige, smukke, kloge, sexede, så vi gør alt for meget for at få den ros af andre. Vi kan endda finde på at manipulere os til den ros. Vi drømmer om at få vores kærlighedsbeholder fyldt op af nogen.

- Og når vi så får anerkendelse, stoler vi ikke rigtigt på den. Vi tager den ikke til os og siger bare ‘i lige måde.’’ Vores dybe utilstrækkelighedsfølelser gør, at vi ikke formår at tage det til os, fordi vi ikke elsker os selv indefra.

Og en af de måder, det kommer til udtryk hos mange, er de bliver pleasere, forklarer Joan Ørting:

- Man undertrykker egne behov, lyster, tanker, fordi man ikke vil være besværlig og dermed utilstrækkelig og uelskelig. Man tilsidesætter sig selv, når man tilsidesætter sine behov. Men når man pleaser, er man ikke autentisk. Og man ved til sidst ikke, hvem man selv er. Man bliver typen, der svarer ‘hvad synes du?’, når kæresten spørger ‘hvad har du lyst til?’

Uanset hvordan du ser ud, gør sexet lingeri dig, nåja, sexet

Uddannelsen

Joan oplyser, at kurset både er en uddannelse, hvor man fx lærer afgørende spørgeteknikker som terapeut, og selvudvikling, hvor man virkelig kommer i dybden med sig selv:

- Vi arbejder med at finde vores autentiske selv, bag komplekserne, utilstrækkelighederne. Vi identificerer vores tankemønstre og handlemønstre, og vi lærer at stå på mål for, hvem vi er. Vi lærer at stå godt i vores eget lys. Hos os må man gerne fylde! griner Joan.

Nu er det her jo en artikel til Det frække på SE og HØR, så vi prøver at liste lidt sex ind: Hænger seksualitet og selvværd sammen?

- Ja da, det er en fuldstændig afgørende tråd. Når vi kender vores lyster og behov og tør stå ved dem, når vi er autentiske i seksualiteten, hviler vi også bedre i vores selvværd. Og det gør vi, når vi har lært vores erotiske sprog at kende. Selvværd er sexet.

Spar 4600 kroner og gør julen ekstra luksus for dig og kæresten

Fysisk

Ørting forklarer, at det manglende selvværd kan komme til udtryk fysisk:

- Du kan se, hvor hæmmende det er, at når en kvinde fx er bange for, at hun er lidt for tyk eller har et kritisk blik egne kønsdele, så slapper hun ikke af under sex, hun holder igen, hun overgiver sig ikke. Igen: Hun føler sig utilstrækkelig og dermed uelskelig, siger Ørting, der peger på, at en af måderne, man tackler det på, er via kommunikation.

- Netop respektfuld kommunikation om, hvordan vi egentligt har det og om vores behov, er en afgørende del af et bevidst parforhold og en afgørende del af Selvværdsuddannelsen. Vi lærer at kommunikere fra et sårbart og autentisk sted på en respektfuld måde.

Læs mere om Joan Ørtings uddannelse Selvværdsterapeut her

Sponsoreret indhold