Jessica Sky: Jeg er da både fræk og feminist

Foto: Gravesen Graphics

Du husker sikkert Jessica Sky. Hun har nemlig både været stjerne i realityserier som 'Divaer i junglen' og 'Danmark om natten'. Og så har hun danset frækt til et utal af arrangementer lige fra julefrokoster til polterabender og afslutningsfester for fodboldholdet.

Jessica er i dag færdig med strip. Hun ser ganske vist bedre ud end nogensinde, men hendes energi går i stedet til at pleje sit eget evenbureau, hvor man kan hyre alt fra lingeriklædte værtinder til næsten nøgne sushi-piger og 'morgenbollefyre', der som navnet antyder er en flok muskelsvulmende mænd, der kommer forbi med morgenboller ved en særlig lejlighed. 

Baci Dreams Skolpigeuniform - kun kr. 183,- (sponsoreret link)

Men selv om kvinden med det borgerlige navn Louise er tidligere stripper og stadig bevæger sig i en verden, hvor veldrejede, afklædte kvinder er en nødvendighed, så er hun ikke bange for at kalde sig selv for en slags feminist.

- For mig er dét at bruge min feminitet en gave. Jeg har i hele mit voksenliv brugt min sexappel til at styrke min forretning og til at styrke mig selv mentalt. Når jeg gør mig sexet, handler det faktisk mere om, hvad jeg selv tænker og ikke så meget om, hvad andre tænker.

- Feminisme for mig er den styrke der ligger i at være kvinde. Jeg føler min kvindelige power helt ind i sjælen, og jeg bruger den hver dag. Min taktik har været at bruge det jeg har, for at komme der hen jeg vil. Det er bare som om, der kommer bedre aftaler i hus, når man tager den stramme business-dress på - og så selvfølgelig samtidigt har noget godt forretningsmæssigt at byde ind med, ler Jessica.

Får et kick af at være sexet

Men uanset hvor seriøs business, der er tale om, er det svært at tage det sexede ud af Jessica. For det er på en eller anden måde det, der binder det hele sammen og er kilden til hendes styrke.

- Jeg elsker virkelig at få taget sexede billeder, det giver mig et kick. Det er hele processen fra at tænke location, styling, og så at ramme det helt rigtige udtryk i samarbejde med fotografen.

Til dagligt føler jeg mig sexet, når jeg tager noget stilfuldt og sexet business tøj på. Jeg elsker følelsen af at se godt ud, og det giver mig power på jobbet. Jeg er faktisk overrasket over, hvor stor betydning det har for mig, og jeg arbejder simpelthen bedre, når jeg ser sexet ud.

Cotelli stuepigeuniform - se den her (sponsoreret link)

Men i modsætning til. hvad mange sikkert tror om de kvinder, der ikke er bange for at vise sig frem i ganske lidt tøj eller aldeles uden, så handler det langt fra kun om tårnhøje hæle, netstrømper og dullet makeup.

- Jeg har to sider af mig selv. Den ene er mit ansigt udadtil, og jeg føler mig meget fræk, når jeg får taget billeder til min Instagram- eller min Facebookprofil. Men jeg føler mig også enormt fræk derhjemme, når dørene er lukket, og jeg render rundt foran min kæreste i hans t-shirt og laver noget så almindeligt som f.eks at støvsuge. Det er vigtigt at bringe frække små ting ind i hverdagen og parforholdet.

Man kan gode dele køn uden at dele holdning

Jessica Sky, der i dag koncentrerer sig om sit eventbureau, er godt klar over, at ikke alle kvinder er vilde med hendes måde at leve sit liv, og at det for nogen kan virke nedværdigende for kvindekønnet med eventpiger. Men det tager event-mama med ophøjet ro.

- Jeg respekterer forskellige holdninger, men jeg tager dem ikke ind. For mig er det vigtigt ikke at dømme andre, og derfor betyder det ikke noget, hvis nogen dømmer mig. Der skal være plads til alle typer af kvinder – og bare fordi vi deler køn, behøver vi ikke nødvendigvis at dele samme holdning.

Se de frækkeste bodystockings (sponsoreret link)

- Jeg nyder at være god ved min krop og mit sind. Jeg søger for at spise sundt, motionere, tænke positivt og generelt bare være glad og tilfreds. Er der noget man ikke er glad for, så gør enten noget ved det eller lær at elske det. Jeg tror, at ens tanker kan gøre en enorm forskel. Men skal jeg komme med et råd, så dyrk motion for dit sinds skyld, og ikke kun for at nå et ydre mål. Det giver mig energi og metal styrke til at nå andre mål et skridt ad gangen.

Jessica Sky tør også godt uddele gode råd til andre kvinder - og mænd for den sags skyld. Hun er nemlig selv i et godt og velfungerende parforhold med faderen til hendes barn.

- Jeg tror det handler om selvsikkerheden i, at man tør at være sexet - både som kvinde og mand. Det må ikke blive for alvorligt, der skal også være plads til at grine og at være grim. For mig er masser af humor utrolig sexet. Som kvinde er det ikke svært at tænde sin partner. Vi skal egentligt bare kigge ham dybt i øjnene og smile frækt. Jeg synes, det er super sexet når min kæreste har lavet mad eller hængt en hylde op.

- Det lyder måske mærkeligt, men sådan noget ting sætter altså gang i tankerne hos mig. Det er bare så frækt når han tager initiativ, siger Jessica og tilføjer:

- Og så hans kys!

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close