Det frække16. september 2015

Slut med den afvisning: Ikke i aften, skat…

Nu er den her - viagrapillen til kvinder!
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kvindemand_0.jpg
 All Over Press
Nu er det måske snart slut med den undskyldning, hvis det altså er fordi det kniber med sexlysten. Den første viagrapille til kvinder er nu endelig klar til at komme i handlen. Den hedder Addyi, og skulle ifølge producenten øge kvindens sexlyst. Pillen har været gennem et hav af tests og undersøgelser, før den blev godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA). Hos Sinful.dk kan du købe flere tusinde stykker legetøj, der også kan sætte gang i sexlivet. Addyi virker nogenlunde på samme måde som antidepressiver, da den forstærker niveauet af dopamin, der er et kemisk stof i hjernen som bl.a. regulerer appetitten, og samtidig sænker niveauet af serotonin, der er et kemisk stof, som regulerer mæthedsfornemmelsen. Det er dog ikke en pille, der kan spises ligesom slik. Alle andre muligheder skal være udelukket før man kan få fingrene i den lille lystfremmer, f.eks. om den lave libido skyldes noget fysisk, psykisk eller medicinsk.
Det er heller ikke helt omkostningsfrit at tage pillen, da omkring 10 % af testpersonerne registrerede bivirkninger som svimmelhed, træthed og kvalme i forbindelse med indtagelsen af dem. Og det i sig selv gør jo ikke noget godt for frække lege i soveværelset. Addyi forventes at lande på hylderne i løbet af året, så nu er der håb for alle kvinder, der har brug for et begærligt boost. Og det er jo egentlig godt nyt for både hende og ham.

Sponsoreret indhold