Det frække22. juni 2016

Her er legetøjet til din ferie

Her er sexlegetøjet til din ferieromance
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bikini_strand.jpg
 Foto: All Over

Overvejer du at tage sexlegetøj med på ferien? Det er du så ikke ene om.

Både singler og par tager ofte sexlegetøj med på ferien. Læs med her, og find godt rejse-sexlegetøj, og lær, hvordan du bedst pakker det i bagagen.

For det er ikke helt ligegyldigt, hvad du tager med, og hvordan du pakker det ned. I hvert fald ikke hvis du skal uden for landets grænser.

Bitten fra Sexshop.dk fortæller i videoen herunder, hvilket sexlegetøj der kan være smart at tage med, og hvad du skal være opmærksom på, når du tager sexlegetøj med på rejsen. Bagefter kan du læse videre om, hvordan du pakker det, og hvordan du overlever at komme igennem sikkerhedskontrollen.

Videotekst: Se hvilket slags sexlegetøj, du med fordel kan tage med på ferien.

Håndbagage eller check-in-bagage

Det er svært at finde retningslinjer for, hvilken slags sexlegetøj du må tage med ud at flyve. Faktisk er der ikke rigtig nogen. Det er lidt op til medarbejderne i sikkerhedskontrollen, hvad de mener udgør en trussel for passagerer og luftfartssikkerhed.

Men nogle forholdsregler kan du tage dig.

[node:aller-related-content]

Bl.a. må du ikke medbringe 30 cm lange anatomisk korrekte cylindre i håndbagagen. De skal tjekkes ind på lige fod med knipler og knojern. Men måske er småt også smartere, fordi der jo også skal være plads til det frække undertøj og andre beklædningsgenstande i bagagen.

Ligeledes skal du heller ikke komme noget af metal i din håndbagage – ikke fordi det er ulovligt, men bagagen skal trods alt igennem en metaldetektor og gennemlyses, og synes sikkerhedspersonalet, sexlegetøjet ser for mistænkeligt ud, er du nødt til at tage din metaldildo, -plug eller hvad det måtte være op af din håndbagage. Det kan være lige pinligt nok.

Hvad enten du kommer dit sexlegetøj i din håndbagage eller check-in-bagage, så vælg ikke noget, der ligner våben – f.eks. en buttplug der ligner en håndgranat eller en mini-vibrator, der ligner en patron. Ikke at det er forbudt, men igen kan det blive pinligt.

Tag batterierne ud

Hvis du skal have en batteridreven vibrator med, så tag batterierne ud, inden du pakker vibratoren ned – i hvert fald hvis den ikke har tastaturlås. Det er ikke spændende, hvis den starter i sikkerhedskontrollen, og personalet tror, det er en bombe eller lignende.

Det kan også være en god idé at pakke sexlegetøjet i en æske og lægge det øverst i kufferten. Er det den genopladelige eller den trådløse, så læg alt tilbehøret med ned i æsken – også oplader og fjernbetjening. For det første virker det ikke som en faretruende genstand, hvis det ligger i en æske, for det andet er det hygiejnisk at opbevare det for sig selv, og når det ligger øverst i kufferten, er det hurtigere at komme til, hvis personalet vil se, hvad det er for en ting, du har dér.

Glidecreme og kondomer

Husk også glidecremen og kondomerne – sidstnævnte især hvis du er single og forventer en ferieromance. Der er ikke noget sjovt ved en souvenir i form af en kønssygdom eller en uønsket graviditet – ligegyldigt hvor smukke, brune øjne han havde.

Med hensyn til glidecremen skal du huske på reglerne omkring flydende væsker. Hvis du kun rejser med håndbagage, eller hvis du putter glidecremen i din håndbagage må du maks. medbringe 100 ml i hver beholder og ikke flere beholdere, end der kan være i en plasticpose på 1 liter.

Nu er du klar til sommerferien. God tur!

Sponsoreret indhold