Det frække5. januar 2018

Har din partner søvnproblemer? Utroskab kan være årsagen

Beklager din partner sig over manglende søvn? Det kan være, han eller hun er utro
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/soevnloes.jpg
 Foto: All Over

Har du mistanke om, at du ikke længere er den eneste i din partners liv? Så er der flere tegn, du kan kigge efter. Blandt andet, om han eller hun har fået ny tøjstil, arbejder meget over eller måske har fået nye vaner.

Men du kan også lægger mærke til, om din partner beklager sig over manglende søvn.

For en undersøgelse blandt 400 gifte personer foretaget af utroskabssitet IllicitEncounters.com viser, at flere end halvdelen af disse har sovet dårligere, efter de har fået en affære.

Få liv i parforholdet igen med parlegetøj (sponsoreret link)

Blandt de værste nattesyndere var pludselig opvågnen flere gange om natten, svært ved at falde i søvn og at vågne op tidligere end normalt.

Det skyldtes primært dårlig samvittighed over at have en affære, og det var særligt udtalt i løbet af den første måned af affæren.

Men faktisk var der 28 procent, som sov bedre og længere, efter de havde indledt affæren. De mente selv, at det gjorde en forskel, at de nu fik sex og nærvær.

Spar op til 70 procent på frækt legetøj og lækkert lingeri (sponsoreret link)

De utro, der vågnede ekstra tidligt om morgenen, brugte blandt andet tiden på at skrive sammen med deres affære, mens deres partner stadig sov.

Og du skal også holde øje med andre ændringer hos din partner. For hvis han eller hun krammer og nusser dig mere end ellers, så er vedkommende måske en af de 57 procent, som viste mere affektion over for deres partner i sengen, mens de samtidig har en affære.

15 procent havde det dog præcis modsat. De kunne ikke holde ud at være sammen med deres partner endsige sove i den samme seng.

I en pressemeddelelse siger talsmand for Illicitencounters, Christian Grant.

- Vi har alle en daglig rutine at holde os til, så når der sker ændringer, specielt med noget så basalt som søvnen, så er der typisk en årsag til effekten.

- Svære tanker er skyld i, at man vender og drejer sig. Særligt i de tidlige stadier af affæren.

- Til syvende og sidst handler det om at holde øje med adfærdsændringer. Lad være med at slå det hen som et enkelt tilfælde eller en mærkelig fase. Der går ikke røg af en brand uden at der er ild i den, siger Christian Grant.

Sponsoreret indhold