Det frække5. september 2016

Gav sin mand sex hver dag i et år

Verdens bedste nytårsforsæt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mere_sexlyst_2.jpg
 Foto: All Over

Betonfeminister kig straks væk. For denne historie vil givetvis virke stødende på enkelte. I hvert fald dem, der altid lægger skylden for et dårligt sexliv over på manden.

Brittany Gibbons fra Ohio har nemlig gjort noget - desværre - ganske usædvanligt. Hun besluttede sig nemlig for at have sex med sin mand hver eneste dag i et helt år.

Efter at have født sit tredje barn følte hun sig aldeles usexet og havde ikke længere lyst til at vise sig nøgen over for sin mand Andy. De havde kun sex i mørke.

Trebarnsmoderen fik dog et godt råd af en veninde, og så indgik hun en pagt med Andy om 365 dages sex i træk. 'For at tvinge mig til at acceptere min krop hver dag'.

365 dages sex i træk? Sådan holder du erektionen kørende

Og de holdt deres løfte, selv når de var forskellige steder, eller da da havde maveinfluenza, skriver hun i goodhousekeeping.com.

- At have sex hver dag i et år virkede irriterende, men også en spændende måde at tvinge mig selv til at konfrontere min krop hver dag. Jeg mener, på et eller andet tidspunkt ville dækket falde, og lysene måtte være tændt.

Køb frækt sexlegetøj til par

Det var svært i begyndelsen og svært at holde fast, når hun havde haft en hård dag. Men efter nogle måneder begyndte hun at glæde sig til det. Parret oplevede mere nærhed, og det blev efterhånden også til sex i alle husets værelser.

- Vores forhold var stærkere og bedre, når vores intimliv blomstrede, siger Brittany, der oplevede, at de nussede mere, rørte hinanden og kyssede hinanden længere, før de tog på arbejde.

Efterhånden var den kurvede kvinde også ligeglad med de lyde hendes krop lavede, eller med at 'hendes bryster røg op i armhulerne'. Hun blev ligeglad med at finde en flatterende vinkel og nød i stedet bare akten.

Det er tre år siden, eksperimentet varede, og parret har ikke længere sex hver dag, men de positive effekter kan stadig føles.

- Det var lidt for hårdt for mit bækken og mine lår, men effekterne varer stadig ved i vores ægteskab. Jeg er blevet en bedre kone, en bedre mor og en bedre kvinde.

[node:aller-related-content]

- At have regelmæssig sex med min mand skilsmissesikrer ikke mit ægteskab eller gør mig immun over for utroskab eller angst, men det hjælper mig til at finde selvtillid nok til at overleve, hvis det sker, lyder det i den britiske avis Daily Mail.

Se Brittany og hendes mand Andy her.

Sponsoreret indhold