Det frække14. september 2022

Forslag: Forbyd teen-porno

Kampagne vil gøre op med en særlig pornogenre, som hævdes at fremme overgreb
Den tidligere pornomodel Tracey Sweet har spillet mindreårig, men har nu fået dårlig smag i munden.
Den tidligere pornomodel Tracey Sweet har spillet mindreårig, men har nu fået dårlig smag i munden.
 Foto: Beyond Fantasy/Exodus Cry.

Når du trawler dine favoritpornosider for at finde en egnet slasker eller tre til en meditativ autoerotisk hyggestund, får du så også en dårlig smag i munden, fordi du støder på sexvideoer, hvor de kvindelige modeller virker knap lovlige?

Så er det nu, du kan gøre fælles front med den amerikanske antiporno-NGO Exodus Cry.

Her er pornostjernernes onanirør

Organisationen har startet en underskriftindsamling sammen med 20 nuværende og tidligere sexmodeller med det formål at hæve minimumsalderen for at deltage i pornooptagelser fra 18 til 21 år. Det drejer sig i første omgang om den amerikanske sexindustri, men Exodus Cry håber, at det vil sprede sig til andre lande, hvis det gennemføres i USA.

Så voldsom er din porno

Brev

I det åbne brev, der hører sammen med underskriftsindsamlingen, hævdes det, at mange unge kvinder i alderen 18-20 bliver misbrugt og udnyttet af agenter, producenter og instruktører i branchen.

De medunderskrivende modeller hævder at have oplevet blandet andet:

At skulle spille mindreårig (under 18, red.), at medvirke i sadistiske, pædofile fantasier, at blive presset til at underskrive samtykkeerklæringer, uden at vide hvad siger ja til, at blive presset til sexhandlinger, de havde sagt nej til, været udsat over for voldelige seksuelle overgreb og fået fysiske og psykologiske skader.

Men det er ikke det værste, ifølge brevet: Det værste er, føler de, at de bliver brugt til at normalisere seksuelle overgreb mod mindreårige.

Det er nemlig det andet ben i denne kampagne fra Exodus Cry: Organisationen har produceret en youtube-serie, 'Beyond Fantasy.' Første afsnit hedder 'Barely Legal' og handler om teen-genren og ikke mindste undergenren barely legal, (lige knap lovlig).

Det mere end antydes, at den type film øger overgreb mod børn og unge. I en del af disse film teenfilm, fx med den berygtede Max Hardcore, som interviewes i 'Barely Legal,' spiller de unge kvinder mindreårige.

Se 'Beyond Fantasy: Barely Legal' her:

Filmen stiller spørgsmålet: Er det etisk forsvarligt at promovere fantasien om sex med børn?

Det svarer filmen selv på med et rungende nej.

Pornoeksperten: - I webcam-sfæren finder vi vor tids seksuelle adfærdspionerer

Chokpornografen Max Hardcores rolle i 'Beyond Fantasy' minder om Simon Spies' ven Carl Bjerredahl i DR-dokumentaren 'Spies og Morgenbolledamerne:' Hardcore leverer bramfrie og ærlige udtalelser, der blot understøtter seriens pointe om overgreb. 
Chokpornografen Max Hardcores rolle i 'Beyond Fantasy' minder om Simon Spies' ven Carl Bjerredahl i DR-dokumentaren 'Spies og Morgenbolledamerne:' Hardcore leverer bramfrie og ærlige udtalelser, der blot understøtter seriens pointe om overgreb.
 Foto: Beyond Fantasy/Exodus Cry.

Det med småt

Før du kaster op i din mund og med dirrende harme underskriver, er der lige et par ting, du bør vide:

# Underskriftsindsamlingen er privat og fungerer på ingen måde ligesom danske borgerforslag.dk, hvor alle underskrivere er verificerede og hvor Folketinget forpligter sig til at behandle forslaget, hvis det opnår 50.0000 underskrifter.

# Exodus Cry, der kalder sig selv en anti-trafficking organisation, udspringer ifølge dailybeast.com af en en kristen fundamentalistisk bønnegruppe med bånd til både Trump-administrationen og homofjendtlige og ekstremt højreorienterede organisationer.

# Der er også bånd til National Center on Sexual Exploitation (NCOSE), tidligere kendt som Morality in Media, der har kæmpet mod porno i årtier.

Du får altid frække tilbud på sinful.dk

# Exodus Cry stod desuden bag den voldsomt eksponerede luk pornhub-kampagne, traffickinghub, der begyndte i 2020. Den løb parallelt med en shitstorm, som anklagede pornhub og ejeren Mindgeek for at tillade videoer, hvor deltagerne ikke havde givet samtykke til enten sex eller offentliggørelse og/eller var mindreårige. Det resulterede i, at pornhub fjernede 10 millioner videoer og siden har været en skygge af sig selv.

# Instruktøren af 'Beyond Fantasy' Benjamin Nolot er også stifter af og CEO i Exodus Cry.

# Forskning peger på, at pornobrug ikke fører til overgreb.

Vil du vide mere om, hvem der egentligt bestemmer, hvordan den globale pornoindustri fungerer, skal du lytte til podcast-serien Hot Money fra Financial Times. Det viser sig at være anonyme pengemænd på Wall Street, kredtikortudbydere som Visa og Mastercard samt et lidt skummelt tjekkisk selskab.

En sexpude giver de klassiske stillinger nyt liv

Sponsoreret indhold