Det frække9. januar 2017

Fire frygtelige ting alderen kan gøre ved din penis

Er det muligt at sætte tiden i stå?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mand_penis_1.jpg
 Foto: All Over

Nyd din penis, mens du har den. For en skønne dag kan din bedste ven blive til din værste fjende.

Det velformede, driftsikre lokomotiv, du har mellem benene kan således køre af skinnerne og give dig bekymringer, du aldrig havde set komme.

Læs og græd.

Den bliver mindre

Hvis du er vant til, at det kan være svært at finde plads til den i dine jeans, så kan det jo være en fordel. Men for de estimeret 98 procent af de resterende mænd, så er en formindskelse af sjoveren ikke nogen kærkommen gave i livets efterår. Som tiden skrider frem, mister kroppen kollagenfibre, hvilket får konsekvenser for størrelsen og udseendet. Ligeledes svinder mængden af testosteron i kroppen og gør langsomt, men sikkert penis mindre. Og husk så, at vægtforøgelse også påvirker lillemanden. Den bliver omkranset af fedtet, hvilket betyder, at der er mindre af den på den udvendige side. Og det gælder uanset alder. Man siger, at der er cirka en centimeter at hente for hver 15 kilo, du taber.

Spar op til 70 procent på sexlegetøj

Den kan bøje

Hvis du er en af de mange mænd, der i forvejen er udstyret med en krum satan, så vil det næppe komme som et chok. Men for resten vil det næppe være nogen kærkommen oplysning, at den kan begynde at bøje. Vær opmærksom på, at det kan give langtidsproblemer med stillingen, hvor kvinden rider manden, da det kan give arvæv i penis og på den måde trække den i den ene eller den anden retning.

Det hele falder ned i kummen

Dit testosteron er i frit fald efter ungdommens vår. Og efterhånden som tabet af muskelmasse bliver synligt, vil også de muskler, der holder fast på skridtet, ændre sig. I værste fald vil du opleve ’splash down’-syndromet, skriver den britiske avis Daily Star. Det betyder i praksis, at dine ædlere dele plasker ned i vandspejlet, når du sætter dig på toilettet.

Sådan får du en større penis

Du kan ikke præstere

Ja, vi kan lige så godt sige det, som det er. Du mister evnen til at få erektion. Jo ældre du bliver, desto sværere er det. Det handler langt hen af vejen om blodtab. Man kan dog gøre en del for at holde sig i gang. Blandt andet ved at fastholde sit sexliv, spise sundt, motionere, holde igen med alkoholen og i det hele taget undgå fedme.

[node:aller-related-content]

Så glæd dig til at blive gammel ...

Sponsoreret indhold