Det frække13. juni 2024

Dyrkede sex på første date: Så endte Alicia på hospitalet

Det kan være rart – men også farligt – at dyrke lagengymnastik på første date
32-årige Alicia Davis endte på hospitalet efter sex på første date. 
32-årige Alicia Davis endte på hospitalet efter sex på første date.
 Foto: Privat

Det kan være en dum idé at dyrke sex på første date. Du kan nemlig risikere at skulle en tur på hospitalet.

Det var hvert fald tilfældet for australsk kvinde ved navn Alicia Davis. Man skulle ellers tro, at den 32-årige kvinde var i ”god form”, når det kom til lagengymnastik – hun har nemlig en ganske fin karriere som pornoskuespiller. Men nu fortæller hun altså, at det engang gik galt

Det er på det sociale medie TikTok, at Alicia ifølge News fortæller om sin ”fejlslagne” første date.

Hun fortæller, at hun og fyren havde en kæmpe kemi – og at der ikke gik længe, før der var fyret op for sex i soveværelset.

Undervejs tilføjede de lidt ekstra til legen – i form af et stykke sexlegetøj. Og det var altså her, at det gik galt for kvinden.

Hun troede kortvarigt, at sexlegetøjet var faldet ud af hende. Men mystisk nok var legetøjet ingen steder at se. Og så gik sandheden op for Alicia og hendes nye fyr: Legetøjet var forsvundet et sted oppe i hende.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-12/Skaermbillede-2024-06-12-kl.-19.29.55.png
Sådan ser et røntgenbillede ud, når et stykke sexlegetøj ligger og "gemmer sig".
 Foto: Privat

Herefter gik turen altså mod det lokale hospital, hvor lægerne rigtig nok kunne konstatere, at sexlegetøjet havde forvildet sig så langt op, at det nok ikke ville komme retur med egen fri vilje.

- På hospitalet forsøgte to at få det ud, men de kunne ikke, fortæller Alicia i detaljer på sin TikTok.

Herefter måtte hun under kniven – men først efter to dages lang ventetid.

- Jeg var ikke i smerter i løbet af de to dage, og jeg følte mig heller ikke utilpas eller lignende. Det føltes blot som at skulle på toilettet, men det kunne jeg ikke, fortæller den uheldige kvinde.

Lægerne lykkedes med at få sexlegetøjet ud via indgrebet. De spurgte efterfølgende, om hun ville have det med hjem.

- Jeg sagde, de skulle smide det ud, for jeg har masser derhjemme, lød det kækt fra kvinden.

Sponsoreret indhold