Det frække19. februar 2019

Drop yoga-måtten og leg med dig selv i stedet …

Anti-stress: Sex og onani lige så godt som meditation. Det er to sider af samme sag.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/onani-gennem-tiden.jpg
 Foto: istockphoto

Hvis du nogensinde har åbnet et dameblad eller for den sags skyld tjekket Instagram ud for nylig, så tænker du måske, at den eneste vej ud af hverdagens stress går via yoga i alle mulige og umulige stillinger udført af 20-årige piger med perfekte kroppe og et dagsprogram, der mest handler om at udvælge og filtrere smukke billeder.

Men der er også andre måder, du kan nedsætte kroppens stressniveau. Andre og langt sjovere måder. For sex er måske ikke helt overraskende en fremragende stress-nedsætter.

Man har længe vidst, at yoga og meditation nedsætter blodtrykket og giver velvære og en masse andre gavnlige ting for krop og sjæl, men sex kan også være en form for meditation.

Det har forskere ved University of British Columbia undersøgt, og på deres Centre for Sexual Medicine fandt man ud af, at kvinder, der deltog i meditation fordelt på tre sessioner over to uger, blev både mere våde og ophidsede, og deres seksuelle nydelse og tilfredshed blev øget.

Prøv denne lækre økologiske massageolie

Men det kan faktisk også vendes om. Så sex er meditation i sig selv. Ganske som man kender det fra tantrasex. Den britiske avis Metro.co.uk beretter således, hvordan en ny trend, der hedder ’omming’, er blevet mere populær, og her er et af midlerne at kærtegne en anden persons klitoris i 15 minutter uden anden mål end at lade partneren føle det.

Sex giver afslapning til musklerne, og orgasmer udløser velværehormoner som oxytocin, dopamin og endorfiner.

Og hos den anden engelske avis The Sun har man talt med ejeren af Beautiful Spaces, Sarah Tilley, der fortæller, hvordan sex er et af de vigtigste værtøjer i kassen til at opleve mere velvære.

- Det er ikke blot gratis, men det vil også give dig en bedre livskvalitet, bedre sex og lykke på den lange bane.

- Gennem meditation kan man opnå en ekstatisk orgasmisk tilstand, som man nogle gange kalder ’Blissful Union’, siger Sarah Tilley til avisen.

Hun giver fem tips til dig, der vil finde større glæde via sex – med dig selv eller andre.

1. Gør det til en daglig praksis.

Lov dig selv, at du skal gøre det. Lige som at gå til fitness eller yoga, men lad være med at være hård ved dig selv, hvis det mislykkes.

2. Beslut dig for, hvad denne praksis skal bestå af

Er det et varmt bad med din partner, er det en sensual massage, er det at lege alene? Det kan også bare være en dyb og sanselig samtale med din partner, hvor I virkelig lytter til hinanden.

3. Føl dig forbundet med dit åndedræt

Lig afslappet alene eller sammen med din partner, hvor I holder øjenkontakt. Fokuser på de dybe, langsomme åndedrag. Tæt til 10, når du trækker vejret og til 14, når du ånder ud. Tøm dine lunger helt og vent, indtil kroppen helt automatisk begynder at trække vejret ind og ud igen. Visualiser din seksuelle energi som et blåt lys tre fingres bredde under din navle. Prøv at udvide det blå ved at finde din krop med det med hver vejrtrækning. Først et minut og senere mere, når du er blevet bedre til det.

4. Sensuel massage med din partner

Det er den bedste made at komme ud af hovedet og ind i kroppen. Brug duftende olier og afslappende musik for at skabe den rette stemning. Forestil dig, at du masserer den dårlige energi ud af kroppen og kærlighed ind i hjertet.

5. Gør det langsomt

Der er altid noget, vi skal nå. Giv slip på det og lade det tage den tid, det tager. Det gælder med massage som med sex. Også når du gør det med dig selv.

Sponsoreret indhold