Det frække9. august 2018

Brug masser af penge på dit bryllup - og bliv skilt

Hvis du bruger mange penge på dit bryllup, øger det risikoen for at blive skilt markant
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bryllup2.jpg
 Foto: All Over

Har du planer om at blive gift i den kommende tid? Eller kender du en, der skal giftes. Så læg lige mærke til, om det bliver et af den slags bryllupper, hvor der ikke bliver sparet på noget. Hvor alt lige fra kjole til festmenu og leje af slot løber op i eksorbitante summer.

KØB FRÆKT, HVIDT LINGERI HER (sponsoreret link)

For det er ikke noget godt tegn for ægteskabets holdbarhed, hvis brylluppet har været særligt dyrt.

Det viser de nedslående tal, som ækonomiprofessorerne Andrew Francis-Tan og Hugo M Mialon er nået frem til efter at have interviewet 3.000 gifte par. For dyre bryllupper forøger risikoen for skilsmisse.

Så jo flere penge, I bruger på ringe, blomster og overnatning til gæster, jo mindre er chancen for, at I bliver sammen til døden jer skiller.

Særligt skidt så det ud, hvis bryllupsringen havde kostet mere end 2.000 dollar svarende til knap 13.000 kroner.

HOLD SAMMEN MED LÆKKERT PARLEGETØJ (sponsoreret link)

Særligt for mænd er det forbundet med en betydelig stigning i risikoen for skilsmisse, hvis man bruger mellem 13.000 og 25.000 kroner på ringe. Det øger risikoen med 1,3 gange sammenlignet med dem, der bruger mellem 3.000 og 12.000 kroner, lyder konklusionen i undersøgelsen, der har fået ‘A Diamond is Forever’ and Other Fairy Tales: The Relationship between Wedding Expenses and Marriage Duration’.

Ligeledes var der 1,6 gange større risiko for skilsmisse, hvis ceremonien kostede mere end 130.000 kroner, mens der var størst chance for at holde sammen som par, hvis brylluppet kostede sølle 6.500 kroner eller derunder.

Det er dog også farligt for ægteskabet, hvis man går meget op i sin partners udseende.

- Når man meldte ud, at ens partners udseende var særligt vigtigt, var det forbundet med en kortere varighed af ægteskabet, siger professor Hugo Mialon til avisen The Independant.

Til gengæld er der en ting, man ikke må spare væk. Nemlig bryllupsrejsen. Det er således forbundet med en lavere risiko for skilsmisse, hvis man har været på en sådan. Og her er det ikke prisen på rejsen, der er afgørende.

Sponsoreret indhold