Det frække7. september 2016

Bedre sex når du sætter dit kryds her

Hvilket parti stemmer du på?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fifty_shades-saet_1.jpg
 Foto: All Over

Politik og sex hænger sammen. I hvert fald når det gælder magtfulde mænds evner til at tiltrække kvinder.

Men der er også en ganske anden sammenhæng mellem de to ting. Således viser en større undersøgelse blandt 19.000 danskere, svenskere, englændere, tyskere og franskmænd, at oplevelsen af sex er anderledes beroende af udøverens politiske overbevisning. Den er netop udgivet i bogen 'Sex, Lies and the Ballot Box'.

Helt grundlæggende var vælgerne på højrefløjen mere tilfredse med deres sexliv end midtervælgerne. De klart gladeste var de tyskere, der stemte længst til højre, hvor hele 77 procent af dem angav, at de var 'meget tilfredse' med deres sexliv, mens vælgerne helt ude på på venstrefløjen ikke lå langt efter med 71 procent.

Drop demokratiet i soveværelset. Få din partner til at gøre, hvad du bestemmer med disse frække legesager.

Gennemsnitligt 71 procent af de adspurgte vælgere helt ude på højrefløjen var tilfredse med deres sexliv, mens det tilsvarende tal for dem helt ude på venstrefløjen var 62 procent.

I Frankrig er det dog vælgerne længst til venstre, der har bedst sex.

Nu er det så op til fløjene at diskutere, om påstandende dækker over bedre evner i sengen, eller om der er tale om ganske almindelig selvovervurdering eller selvbedrag.

- Der er naturligvis flere faktorer, der kan forklare en persons seksuelle lykkefølelse, og denne undersøgelse hævder ikke, at du får et bedre sexliv, hvis du skifter politisk overbevisning, siger Joe Twyman, leder af politisk og social research på YouGov.

- Den gamle regel om, at to tendeser ikke behøver at hænge sammen gælder naturligvis også her. At være langt ude på højrefløjen gør dig ikke seksuelt tilfreds, men ikke desto mindre antyder denne undersøgelse, at det er tilfældet. Det står i kontrast til i det mindste nogle stereotype forestillinger i den politiske verden om højrefløjens forhold til sex. Og at dette går igen i flere europæiske lande.

Sponsoreret indhold