
Rengør dit sexlegetøj!
Hvor tit vasker du din dildo? Læs med her, hvor tit andre vasker deres dildo, hvad der kan ske, hvis du ikke vasker den, og hvordan du bedst vedligeholder og rengør din dildo.
Du har lige taget den helt store solotur med din dildo – eller din partner har måske brugt den på dig – og nu ligger du doven og veltilfreds. Måske er det aften og sovetid, eller måske gider du bare ikke at stå ud af sengen endnu, fordi din krop er tung efter den mest fantastiske orgasme. Du gider i hvert fald ikke stå op for at vaske dildo.
Men behøver du egentlig også det? Bitten fra Sexshop.dk fortæller i videoen herunder, hvordan du nemt og hygiejnisk rengør din dildo. Bagefter kan du læse videre om, hvad der kan ske, hvis du ikke vasker din dildo efter brug – om det overhovedet betyder noget.
Videotekst: Se med her, hvordan du skal vaske din dildo efter brug.
Fifty-fifty
Du tror måske ikke dine egne øjne, selvom vi skriver det sort på hvidt, men faktisk er det næste halvdelen af alle dildo-brugere, der ikke altid vasker deres dildo efter brug. Det viser en undersøgelse udarbejdet af YouGov, hvor de adspurgte har svaret således:
- Jeg vasker den nogle gange = 24 %
- Jeg vasker den sjældent = 11 %
- Jeg vasker den aldrig = 11 %
Altså 46 % der ikke vasker deres brugte dildo hver gang.
Det behøver ikke være så svært
Det er lidt mærkeligt, når man tænker på, at det jo ikke er raketvidenskab. Som du kan se i videoen, er der jo en del produkter på markedet, der gør det rimeligt nemt at gå til.
Med en spray kan du desinficere din dildo, så du er sikker på, den er bakteriefri. Og der er ikke engang nogen undskyldning, hvis det er fordi, du ikke er hjemme. For du kan også få vådservietter, der er egnede til formålet, og lige til at komme i tasken.
Bakterier elsker fugt og mørke
Du bliver ikke syg af at bruge din dildo, uden den har været vasket efter brug, hvis det kun er dine egne bakterier fra skeden, der er på den. Din krop er vant til dine egne bakterier.
Mange lægger deres dildo ”væk” efter brug. Det er vel ikke så bemærkelsesværdigt. Enten fordi den ikke skal springe andre i øjnene, eller fordi meget sexlegetøj holder længst, hvis det opbevares tørt og mørkt.
Det med det tørre er godt nok, men hvis ikke du har vasket og tørret dildoen efter brug, er den nok ikke tør, når du lægger den væk. Og bakterier elsker fugt og mørke. Så hvis du hører til dem, der propper din dildo i natskuffen efter brug, skaber du de ideelle forhold for fremmede bakterier, og de kan i værste fald give dig en kraftig underlivsbetændelse.
[node:aller-related-content]
En tur i fryseren
Faktisk er det bedre, hvis du lader den ligge fremme i vindueskarmen – uindpakket – i solen, hvor den kan tørre, og hvor der er lyst. Det miljø er ikke noget for bakterier. Men det er ikke alle dildoer, der kan tåle den behandling. Faktisk er det bedste sted, hvis ikke du gider vaske din dildo efter brug, at smide den i fryseren. Her kommer der ikke nye bakterier til.
Vil du vide mere om rengøring af din dildo, så læs