Det frække11. juli 2017

4 grunde til, at det er svært at snakke om sex

Frygter du at blive afvist? Eller er du bange for at såre din partner?
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/snakke-om-sex.jpg
 Foto: Shutterstock

Selv de største sludrechatoller kan klappe i som en østers når det kommer til at snakke om sex. At sætte ord på tanker og følelser er svært for mange, og kan være en forhindring i både parforholdet, singlelivet og sexlivet. Læs med herunder og få 4 grunde til hvorfor det er så svært at snakke om sex, og guiden til hvordan du lærer det.

4 grunde til det er svært at snakke om sex

Angsten for at blive afvist

Måske er du selv klar over, at en stor dildo, flere gange større end din partners pik, er drømmescenariet og det der skal få dig til at komme i ekstase. Eller måske drømmer du om sex med flere på en gang men frygter at bringe det op fordi din mand kæmper med jalousi. Skrækken for at blotte sine tanker og blive dømt frastødende og uacceptabel kender vi vist alle, og det er en af de forhindringer man skal lære at mestre for at kunne have en åben samtale om sex, uden skyld og skam.

Køb lækkert lingeri her
Idealbilleder

Før vi kan sætte ord på de fejl og mangler vores sexliv har, så må vi være ærlige overfor os selv, og indrømme, at vores sexliv bare ikke helt er som vi drømte om det ville være. Det kan være et illusionstab, for hvem drømmer ikke om over-the-moon-sex? Uudtalte forventninger og forhåbninger om hvordan sex skal forløbe og se ud gør dit sexliv væsentlig mere besværligt. Måske har vi også nogle forestillinger om, hvad vores partner forventer af os, hvad end de så er reelle eller ej.

[node:aller-related-content]

Angsten for at såre

Hvis du har kendt din partner i 10 år, og han i alt den tid har givet den i turbotempo og du har gispet som en parringssyg kanin, hvordan får du så leveret budskabet om, at det faktisk slet ikke fungerer for dig? Eller hvis din haltende lyst bunder i at du ikke tænder på din partners 20 kilo vægtforøgelse som du bare ikke nænner at nævne? Angsten for at såre vores partnere med vores ord lammer os. Ofte er det nemmere at lade det køre sit eget stille liv, end at konfrontere dem med det.

Kvinder forventer at mænd har telepatiske evner

Mange kvinder har prøvet at lægge sig i sengen, og sende vorherre en bedende tanke om, at ens elsker da snart må finde det rette sted. Hvis din fremgangsmåde er at vente på at sex bliver bedre, så er der ikke noget at sige til hvis oplevelsen ikke får dig helt op at støde. En mand kan ikke instinktivt vide, hvad der gør forskellen på godt og fantastisk for dig. Selv om din mand er både erfaren og lydhør, kan han formentlig ikke læse dine tanker. Dine lyde og dit kropssprog hjælper ham på vej, ja. Men vil du have en chance for at påvirke akten til din fordel, så skal du guide ham på vej med dine ord.

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/oralsex-til-kvinder.jpg
 Foto: Shutterstock

Sådan kommer du i gang med at snakke om sex

Snak om sex med en ny elsker

Ofte glider sex helt af sig selv med en ny partner. Dels er I måske forelskede, dels har I endnu ikke opbygget de her roller, der senere kan blive et helvede at bryde ud af. Det sker dog, at ubalance opstår. Måske praktiserer din nye elsker samme metode på dig, som var den, han havde succes med sidst. At hans eks blev helt tosset af at få en buttplug op bagi, mens brystvorterne blev nulret, er imidlertid ingen garanti for, at det også er DIN vej til ekstase. Her gælder det om at guide blidt frem for at irettesætte.

“Det er fedt, du gerne vil give mig nydelse, hvad siger du til at prøve på den her måde” virker som regel bedre end at konfrontere ham med, at han er totalt på vildspor. Måske kender du dig selv enormt godt seksuelt og ved præcis, hvilke knapper der skal trykkes på, for at englene synger for dig. Lad alligevel tjeklisten blive hjemme. Det er et kæmpe turn off at blive mødt af én, der dikterer slagets gang med hård hånd. Når alt kommer til alt, er det jo ikke en ydelse, han leverer. Sex handler om nydelse og orgasme, men også om intimitet og om at turde, give, tage og eksperimentere. Levn plads til hans fantasi og overraskelser, måske ved han noget, du ikke ved – trods alt.

Snak om sex hvis du er single

Tiden imellem mænd er din chance for at gøre dig helt klart, hvad der egentlig er lige dig. Yup, vi taler selvstudier. Fint at give den gas med alle mulige slags legetøj – men prøv også at lægge det hele væk og vær mere nysgerrig med hænderne, der i modsætning til de fancy elektriske ting jo er værktøjer, som din partner har naturligt til rådighed.

Ikke alt handler dog om teknik og ydre omstændigheder. Lav evt. et trip down memory lane, hvor du genspiller dine bedste sex oplevelser på din indre skærm. Er der noget, der går igen? At det var udenfor? At du blev slikket? Måske viser der sig nye præferencer, som du får lyst at genopdyrke fremover. Single-perioder er også oplagte til at finpudse kommunikations-talentet.

Øv dig i at tale om det seksuelle med en veninde – fortæl om dine egne udfordringer og ønsker, og lyt opmærksomt på hendes. Endelig kan du øve dig i at italesætte svære emner. Måske er der en udfordrende samtale med et menneske, du holder af, som du har udskudt? Emnet er underordnet. Det er modet, der er det vigtige. Dét at gå fra tøven til handling og bryde gennem muren af konfliktskyhed, der styrker dig til de fremtidige samtaler om sex.

Snakke om sex med en velkendt elsker

Det er allersværest at få startet på en frisk med én, man kender godt, fordi der er så meget på spil. I er fortrolige og (tror) I ved, hvad der virker for den anden. Derfor kan det føles som at rive tæppet væk under sin partner, når man fortæller, at der er noget, der ikke spiller max. Gør det alligevel. Kun et åbent sexsprog gør det muligt for din elsker at lære dig at kende i dybden – at vide præcis, hvordan du er anderledes end andre kvinder – og netop, hvad der får dig op at ringe.

At få sat ord på jeres ønsker er også en måde at passe på jeres forhold på. Det er jo både opslidende og frustrerende at blive ved med at prøve sig frem uden synderligt bedre resultater. Giv ham chancen for at komme endnu tættere på dig ved at sætte præcise, tydelige ord på dine ønsker. At sige: “Ja, mere!” når han trænger ind i dig er bedre end ingen guidning. Men hvis du siger: “Ja, præcis det tempo er jeg vild med, og vent nu bare med at bevæge dig lidt, så jeg virkelig kan mærke, du fylder mig”, så har manden straks mere at arbejde med, og forbindelsen mellem jer styrkes. Det kan hjælpe at sætte en ramme, der lægger op til nytænkning.

Sæt scenen som positiv frem for problemorienteret. “Vores sexliv er dårligt, vi må tale om det” er en væsentligt mindre inspirerende indgang end f.eks.: “Jeg kunne godt tænke mig at investere noget tid i vores sexliv, så det kan blive ekstra dejligt. Vil du være med? Eller: “Jeg vil gerne høre, hvad du går og drømmer om.”

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/romantisk-sex.jpg
 Foto: Shutterstock

Sponsoreret indhold