Det frække12. september 2024

32-årige My fra Aalborg: Kvælesex er mest vidunderlige og frække

Breath control er farlig sexleg, men denne unge kvinde fra Aalborg elsker det trods alle advarslerne
cropped view of sexy bdsm couple with handcuffs isolated on black
My er øvet i breath control, så don't try this at home.
 FOTO: Colourbox.com

Unge leger tilsyneladende ofte med forskellige afarter af seksuel strangulering, hvor man i et eller anden omfang begrænser sin partners iltoptag under sex.

Bliv klar til BDSM

I en videnskabelig undersøgelse, som vi skrev om i går, fremgår det, at cirka halvdelen af de 4000 deltagere havde prøvet breath control, som det også kaldes. Mange af dem gør det ofte og gerne.

33-årige My fra Aalborg har omfattende modtager-erfaring med både blood choke og breath control. Ved blood choke begrænser man kortvarigt blodtilførslen til hjernen kort. Her fortæller hun såre poetisk om, hvad det gør for hende:

- Det at føle sig tryg og tillidsfuld nok til at overgive sig til sin partner, er for mig den ultimative kærligheds- og tillidserklæring. I en dagligdag hvor jeg som de fleste andre har forpligtelser i form af job eller uddannelse og som forælder, kan det føles som en computer med alt for mange faner åbne og den kører lidt drøjt.

- Når jeg så mærker grebet om min hals, ser ind i min partners øjne og ved hvilken lettelse og glæde, der følger om et splitsekund. Så er det som om computeren genstartes, og jeg vender tilbage med en fornyet energi og som oftest et meget stort smil på læben, nogle gange et helt grineflip, høj på livet, helt uden euforiserende stoffer.

- Det er den tillid, vi gav til hinanden, min tillid til at jeg vil blive passet på og til min partners intention er god, og min partners tillid til, at jeg velvilligt og velovervejet går ind til dette og tror på hans evne til at aflæsse mig og situationen. Det er smukt, som at svæve på en sky af endorfiner, lidt som faldskærmsudspring, her afhænger det hele blot af ét andet menneske.

Blindfolds, masker og gaggs gør sexlege mere intense

Breath play

- De samme ting gør sig gældende for breath play, bortset fra at det for mig langt mere udløser en kombineret kamp med min intuitive frygt og min fra barnsben indlærte vilje til at ville gøre det godt. Min partners hånd, der blokerer mine luftveje, mens jeg ser i hans øjne, at han læser mig og er i kontrol, jeg ønsker at gøre ham stolt, jeg ønsker at bevise overfor mig selv, at jeg er stærk, og jeg ved, at jeg kan give signal, men han passer allerede på mig.

Her får du de bedste blæs

- Husholdningsfilmen rundt om mit ansigt, klæbende og varm, forvrængende af lyden, der møder den, afslutningsvist dækkes min næse og vidtåbne mund. På trods af det dårlige, lidt tilduggede udsyn, og verden synes som en uskarp illusion, der på mest behageligvis føles langt væk og ubetydelig. Her er der bare ham og mig.

- Jeg mærker hans nærvær, hans dominans, der hjælper mig gennem og som opbygger min styrke, der efterfølgende er vokset ved hans guidning. Den nyttesløse gispen efter luft, glimtet af panik i mine øjne, det millisekund, som han fanger og dernæst prikker hul i husholdningsfilmen foran min mund. Min redningsmand.

- Men han er ikke kun hård og dominant: Selvom vi begge elsker legen, og den kan gøre os både fjollede, liderlige, rørte og elsket, så er det kontrasterne og tilliden, der gør det så fantastisk. For på den anden side er han ekstremt omsorgsfuld, selvom han presser mig med dominansen til at holde ud, måske ligefrem håner mig til det, men vi er i legen, vi har indgået og aftalt præmissen for vores leg.

- Jeg ved, at vi leger på kanten, vi står urokkeligt sammen, for vi har den ultimative tillid til hinanden. Det er den reneste kærlighed og det mest røv-vidunderlige og frække, siger My fra Aalborg.

Ekspert: Don't try this at home

Den danske seksualvejleder Michael Loua fra elskeriet.dk er bekymret over tendensen med den tilsyneladende stigning popularitet af choke-sex:

- Nogle er døde af det! I USA er der op til tusinde årlige dødsfald som følge af sex med åndedrætskontrol.

- I kink-miljøet er det opfattelsen, at man skal holde sig fra 'egde-play' eller 'breath play,' med mindre man er meget erfaren, idet der er risiko for alvorlige konsekvenser som lammelse, hjerteskade, uoprettelig hjerneskade og død. Det beskriver meget præcist, hvordan de mest kompetente kinkstere ser det.

- Og seksuel kvælning i kombination med alkohol eller stoffer er fuldstændig NOGO. Vi ved, at nogle oplever seksuel nydelse ved åndedrætskontrol, ved nærdødsoplevelsen, men mit råd er: LA VÆR. Find den intense seksuelle spænding på andre måder, siger Michael Loua.

Sponsoreret indhold