Kendte23. september 2020

Bindi Irwin afslører kønnet på sit første barn

I august måned kunne krokodillejægerens datter Bindi Irwin afsløre, at hun og manden, Chandler venter deres første barn. Nu afslører de kønnet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10227895p.jpg
 Foto: MEGA

Det er ikke mange uger siden, at den 22-årige krokodillejæger-datter Bindi Irwin glædeligt kunne fortælle sine mere end tre millioner følgere på det sociale medie Instagram, at hun og manden, Chandler Powell venter deres første barn.

Den lille familie bliver derfor et medlem rigere, når babyen kommer til verden næste år, og bliver det første barn i den næste Irwin-generation.

Og nu løfter parret endda sløret for, om det er en dreng eller pige, de venter sig.

- Lille pige, du er hele vores verden! Vores smukke datter er lige nu den samme størrelse som en klækkende Aldabra kæmpeskildpadde, og er så sund som det er muligt, skriver hun og fortsætter:

- Vi kan slet ikke vente på, at hun kommer til verden næste år.

På billedet ses hun og Chandler holde et scanningsbillede af deres lille datter sammen med, hvad der kun kan formodes at være en fuldvoksen Aldabra kæmpeskildpadde.

Også Chandler valgte at dele den gode nyhed med sine følgere på det sociale medie og skrev, at hans ”lille datter og min smukke kone er hele min verden”.

Det er heller ikke første gang, at parret deler et billeder fra scanninger sammen med et dyr, der svarer til størrelsen på babyen. I starten af september var den lille på størrelse med en kolibri.

Familien har da også deres egen zoologiske have i Australien, som blev startet dengang Steve Irwin stadig levede, og den er i dag derfor mere end 50 år gammel.

Så mon ikke parret kunne finde på at fortsætte med at dele, når babyen vokser sig på størrelse med en ny dyreart.

Bindi Irwin og Chandler Powell blev forlovet sidste år, og tilbage i marts måned blev de to i al hast og hemmelighed gift.

Sponsoreret indhold