Annoncer
29. februar 2024

Test dig selv: Er du i risiko for at få helvedesild?

Sygdommen er for de fleste utrolig smertefuld og kan for nogle have langvarige konsekvenser
Annonce for GSK
Helvedesild
 Foto: GSK

Har du nogensinde hørt om helvedesild?

Hvis ikke, så er det på tide. Og hvis du har, så har du måske tænkt, at det ikke var relevant for dig.

Sagen er bare den, at helvedesild rammer op mod hver fjerde dansker. Så din risiko for at udvikle sygdommen på et eller andet tidspunkt i livet er relativt stor.

Men hvad er så helvedesild? Det kan du blive klogere på i artiklen her, hvor du desuden kan teste dig selv og se, om du er i risiko for at udvikle det.

Smertefuld hudsygdom

Helvedesild er en sygdom, som skyldes varicella zoster-virusset – et virus, der lever i kroppen i en dvaletilstand, efter du har haft skoldkopper, hvilket cirka 98 procent af os har.

Når du får helvedesild, skyldes det, at skoldkoppevirusset vækkes fra sin søvn og reaktiveres i nervecellerne.

Nogen oplever helvedesild som et ganske ukompliceret forløb med et udslæt, der varer nogle uger, men for andre kan sygdommen være både utrolig smertefuld og have langvarige konsekvenser. Smerterne i huden kan faktisk være så intense, at det for nogen kan blive svært at have en normal hverdag. Her kan smerterne endda føles brændende på huden – derfor hedder sygdommen også helvedesild.

Helvedesild er ikke en livstruende sygdom, og i de fleste tilfælde varer den i en måneds tid og forsvinder derefter af sig selv. Men for ca. 30 procent vil smerterne fortsætte, efter udslættet er væk, og give langvarige nervesmerter i måneder eller ligefrem år efter sygdommens udbrud.

Kan det ramme dig?

Hvis du er i tvivl, om du kan blive ramt af helvedesild, så kan du undersøge din risiko i testen HER.

Test

Det er dit immunforsvar, der afgør, om du får helvedesild. Når dit immunforsvar er svækket, kan det nemlig ske, at det ikke længere kan fastholde variella zoster-virusset i dvale, så det dermed reaktiveres, og du kan få helvedesild.

Din risiko for at udvikle helvedesild stiger derfor med alderen i takt med, at dit immunforsvar naturligt svækkes. Derudover kan sygdomme som diabetes, KOL, hjertekarsygdomme og lignende også gøre dig mere udsat, ligesom langvarig stress også kan påvirke dit immunforsvar.

3 hurtige om helvedesild

  1. Du kan godt få helvedesild flere gange. Du er altså ikke immun, selv om du tidligere har haft det.
  2. Sygdommen er ikke arvelig. Du kan derfor godt få den, selv om ingen i din familie har prøvet det.
  3. Helvedesild kan ikke smitte. Hvis du selv har det, kan du dog give en person skoldkopper, hvis de ikke har haft det før.

Læs mere her.

Hvad kan du gøre?

De første symptomer på helvedesild er typisk svien og smerter i huden, hovedpine, utilpashed og feber. Udslættet er altid halvsidigt og udvikler sig tit på brystkassen, maven, lænden eller i ansigtet.

Hvis du oplever symptomer og kontakter din læge inden for 48-72 timer, er det muligt at få behandling, der kan dæmpe sygdommens udbrud.

Selv om det er immunforsvaret, der afgør, om du får helvedesild, kan du desværre ikke beskytte dig mod sygdommen ved udelukkende at spise og leve sundt.

Men hvis du er 50 år eller derover, er det muligt at forebygge sygdommen gennem vaccination. Tal med din læge, vaccinationsklinik eller apotek om, hvorvidt vaccination er relevant for dig.

Vil du vide mere?

Er du i tvivl om, hvorvidt du har eller har haft helvedesild, eller vil du bare gerne vide mere, så tjek ramtafhelvedesild.dk eller tal med din læge for yderligere information og muligheden for forebyggelse.

NP-DK-HZU-ADVR-240002