I folkeskolen passede Ronja ikke rigtig ind. Og det var medvirkende til, at Ronja som 11-årig for første gang fandt lighteren frem, tændte cigaretten og fyldte sine lunger med røg.
– Det var ret tidligt. Jeg havde en veninde, der var to år ældre end mig, og som jeg så meget op til. Hun boede på institution og røg en masse smøger. Vi var vel lidt skolegårdens udstødte, fortæller Ronja Danekilde Godtfredsen, 36.
Under indflydelse fra veninden begyndte Ronja derfor at ryge. I starten røg hun kun det, hun kunne komme i besiddelse af, men som hun blev ældre og selv kunne få fat i sine cigaretter, blev rygevanerne mere faste, og hun kom til at ryge cirka en pakke om dagen. Det gjorde hun indtil for to år siden.
– Jeg havde forsøgt at stoppe flere gange, men det blev halvhjertet. Et par måneder her og der. Det er med rygning, som det er med alle andre former for misbrug: Man skal selv ville ud af det, ellers lykkes det ikke. Så motivationen var der simpelthen bare ikke.
Den motivation kom på dagen for cirka to år siden, hvor Ronja pludselig fandt sig selv på hospitalet med sin kæreste, der også havde røget gennem flere år. Parret havde i et par uger begge været nedlagt med influenza, men da Ronja kom i bedring, trak sygdommen i stedet i langdrag hos den dengang 41-årige kæreste Jonas, der gradvist fik det værre. Han var forpustet, og en trykken for brystet tog løbende til. Da den en dag slet ikke aftog, besluttede de at ringe til vagtlægen.
– Lægen sagde, at de ville sende en ambulance med det samme. Da gik det op for os, at det var mere alvorligt, end vi først havde antaget, fortæller Ronja.
Alligevel forekommer hele situationen Ronja meget udramatisk:
– Vi gik jo selv ned på gaden og ventede på ambulancen. Vi røg ovenikøbet en smøg imens, fortæller hun og slår en sarkastisk latter op.
Men da ambulancen kom og tog Jonas med, skulle det vise sig, at situationen var alvorlig: Jonas havde fået en blodprop i venstre side af hjertet.
– Det var dér, det gik op for os, at det var seriøst. Lægerne sagde, at blodproppen blandt andet skyldtes rygning. Der er jo aldrig kun én faktor, der spiller ind, men havde vi nu levet sundere, og havde vi nu ikke røget, så havde risikoen for den blodprop jo også været dét mindre, fortæller Ronja og fortsætter:
– Oplevelsen gjorde os opmærksomme på, hvor sårbare vi faktisk er. Og hvor usundt vi levede.
Ronja og kæresten Jonas tog derfor en hurtig beslutning: De skulle ændre livsstil. Det gjaldt både kost, motionsvaner og rygning. Ronja gav sig selv 14 dage til at blive klar til sit rygestop, og derfra var der ingen vej tilbage.
– Jeg købte Nicorette tyggegummi og Nicorette QuickMist. Jeg tog alle hjælpemidler i brug. Det gik egentlig fint – selvom det selvfølgelig ikke var nemt.
Siden er hun gradvist trappet ud af nikotinprodukterne.
– Jeg har slet ikke haft nogle tilbagefald denne gang. Men jeg har selvfølgelig også haft en helt anden motivation end tidligere.
Derfor kan Ronja nu fejre to år som røgfri. Og det er bestemt værd at fejre, for siden sit rygestop har Ronja i høj grad nydt godt af glæderne ved at være røgfri.
– Jeg har fået meget mere energi, fortæller hun og uddyber:
– Det er som om, at døgnet har fået mange flere timer. Nu har jeg tid og overskud til alt muligt, som jeg ikke kunne overskue før. Jeg har også kunnet mærke det på mit humør. Det er blevet meget mere stabilt. Og jeg er slet ikke så morgensur mere!
Hun griner og begynder at fortælle om, hvordan også konditionen er blevet bedre, og hvordan sygedagene er blevet meget færre.
– Jeg har været begrænset i alle de her ting uden at ville indse det. For egentlig vidste jeg det jo nok godt, men når man er i et misbrug, så er man også i en form for benægtelse. Jeg har hele tiden tænkt, at så slemt var det da ikke. ”Det påvirker ikke min lugtesans eller min smagssans. Det påvirker ikke min energi. Jaja, jeg pruster, når jeg cykler. Men hvem gør ikke det?” Jeg bildte hele tiden mig selv ind, at det var okay.
Det er netop disse små løgne, man fortæller sig selv, som man skal gøre op med for at gennemføre et rygestop, mener Ronja.
– Man er nødt til at vågne op, før man kan gøre noget. Turde se indad og tænke, at ens problemer måske skyldes rygning.
Ronja håber på at kunne inspirere og motivere andre til at gennemføre et rygestop. Men hun er meget bevidst om, hvordan hun gør det – og hvordan hun i hvert fald ikke gør det.
– Man skal ikke beordre folk til at holde op. Det virker slet ikke, tværtimod. Da jeg røg, var det netop noget af det, der holdt mig tilbage fra at stoppe. Det var alle de her forbud: ”Du må ikke, du skal ikke”. Det skal jeg nok selv bestemme!
– Hvis man kender én, der snakker om at stoppe med at ryge, så skal man selvfølgelig være støttende og hjælpe alt det, man kan. Men det skal komme fra dem selv.
Det var også en god, støttende kerne, der fik Ronja igennem sit rygestop. Og en bevidsthed om, at hun ikke kunne blive ved med at udskyde de sundere vaner. Livet er kort, og alt kan ske, indså hun og hendes kæreste pludselig på den hårde måde tilbage for et par år siden. Nu håber hun på også at kunne få andre til at tage deres rygevaner op til overvejelse.
– Mit bedste råd, hvis man gerne vil stoppe med at ryge, er ikke at være bange for at fejle. Og så skal man ikke være bange for at række ud og bede om hjælp og støtte. Det får man brug for.
Din viljestyrke kan hjælpe dig med at gøre fantastiske ting, som når du siger nej til din næste cigaret. Nicorette® kan give din viljestyrke lidt ekstra hjælp. Tag det næste skridt på nicorette.dk.
Nicorette® bruges til beh. af tobaksafhængighed gn. lindring af nikotintrang og abstinenssymptomer. Anb. brug max. 6-12 mnd. Må ikke bruges ved overfølsomhed overfor indholdsstofferne. Bør bruges med forsigtighed af personer med sukkersyge, tandprotese (tyggegummi), sensitiv/betændt hud/eksem (plaster). Nikotindoser, som en voksen ryger tolererer, kan give forgiftningssymptomer eller være dødelig hos små børn. Bør ikke bruges af gravide/ammende uden lægens anb. eller til børn u. 15 år. Risikoen bør dog afvejes over for fortsat rygning. Bivirkninger: Nældefeber, hævelse af ansigt, tuge eller svælg, vejrtrækningsbesvær, besvær med at synke, Kvalme, ømhed og irritation i mund/hals eller tunge, ændringer i smagssansen, kulde, varme, snurrende, prikkende fornemmelse i huden, træthed, opkastning, diarré, hovedpine, hoste, hikke. De fleste forekommer i løbet af de første 3-4 uger af behandlingen. Mundsår kan forekomme efter rygeophøret. Svimmelhed, hovedpine, søvnløshed, vrede, angst og rastløshed kan skyldes rygeophøret. Tyggegummiet kan i sjældne tilfælde beskadige tandproteser. Ved for hurtig tygning kan der forekomme irritation i halsen, svimmelhed, utilpashed, hikke, flatulens og mave-gener. Sugetablet-, mundspray- og inhalatorbrugere kan få hoste og irritation i mundhule og hals de første dage, og i løbet af de første 2 dage kan næsespraybrugere opleve næseblod, løbende næse, vand i øjnene og hoste. Hyppighed og sværhedsgrad klinger af ved fortsat brug. For mere information: Tyggegummi, Plaster, Mundspray, Sugetablet, Inhaler, Microtab, Næsespray. DK-NI-2300148.
Læs indlægssedlen for yderligere oplysninger på www.indlaegsseddel.dk og klik på nedenstående links for at læse mere om de enkelte produkter. McNeil Denmark ApS, tlf. 7020 5212, www.nicorette.dk. Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: med-info-dk@its.jnj.com. Januar 2023.