Torpedo-børn.
Sådan bliver de kaldt i Sverige. Unge drenge og piger helt ned til 15-års alderen bliver hyret af svenske bandemedlemmer til at begå personfarlig kriminalitet og drab i Danmark.
Det er ikke altid, de rammer deres mål – ligesom torpedoer – og ofte ender de med at blive fanget, inden de vender tilbage.
-Det er en game changer i det kriminelle billede i Danmark, at de svenske torpedo-børn har gjort deres indtog i Danmark, siger Sebastian Richelsen.
Han er tidligere politi-efterforsker, men arbejder nu som journalist og er aktuel med lyddokumentaren ’Lokket til drab – når børn bliver lejemordere’, hvor han undersøger baggrunden for den kriminelle udvikling i Danmark og Sverige.
-Der er tale om en slags freelance-kriminelle, som man bare kan bestille over nettet, ligesom man bestiller mad på Wolt. Det gør det meget lettere for bander at rekruttere, og man har en enorm stor rekrutteringsmasse, forklarer han.
-Men de er meget utrænede. Mange af dem har aldrig haft en pistol i hånden, før de får at vide, ’du skal skyde ham herhenne’.
Man kan måske undre sig over, hvad pointen er med at hyre børnesoldater, hvis de ikke er særligt effektive set fra bandernes perspektiv.
Men torpedo-børn er effektive på en anden skala: De skaber kaos og frygt.
De ligner nemlig ikke den klassiske kriminelle stereotyp og kan umiddelbart se fuldstændig ufarlige ud. Derfor ved bandemedlemmerne ikke længere, hvem de skal være bange for.
Det blev tydeligt den 21. juli i 2024, da en hvid 16-årig dreng iført hawaiiskjorte pludselig gik hen og skød et bandemedlem fra Loyal to Familia i hovedet midt på Blågårds Plads.
Episoden lignede ikke noget, man kendte, men i månederne efter fulgte der flere sager om svenske børn, der var blevet hyret til at udføre kriminalitet i København.
Den 16-årige dreng i hawaiiskjorten ramte ikke sit offer, og kort efter drabsforsøget blev han fanget og lagt i håndjern af politiet.
Sådan ender det ofte for torpedo-børnene, siger Sebastian Richelsen.
-Der er ingen tvivl om, at de her unge lejemordere er også ofre i hele det her spil.
Bande-boom
For et par siden udkom de svenske myndigheder med tal, der pegede på, at der var 30.000 bandemedlemmer i Sverige. I forhold til Danmark er det et voldsomt højt tal. Rigspolitiets seneste tal anslår, at der er 1.300 bandemedlemmer i Danmark. Trods landenes størrelsesforskel er de tal meget langt fra hinanden.
Siden har udviklingen i Sverige været rystende. I 2024 kom det frem, at man regner med, at der er omkring 62.000 bandemedlemmer. Altså en fordobling, og det kan have uoverskuelige konsekvenser – ikke kun i Sverige, men også for lande som Danmark, fordi kriminaliteten bliver stadig mere hårdkogt.
Det er blandt andet derfor Sebastian Richelsen har skrevet sin bog.
-De her bandemedlemmer bruger specielle lokkemekanismer for at få de her børn til at begå forbrydelserne. Og til at starte med er det ofte store pengebeløb, som de unge tror, kommer til at ændre deres liv. Men det er det overhovedet ikke, siger Sebastian Richelsen.
Faktisk ender de unge med at blive tvunget til at udføre kriminelle gerninger.
-Banderne gør det, at de bygger de unge op. Unge mennesker, som kommer fra meget dårlige kår og aldrig har haft nogle forbilleder at se op til, får at vide, ’du er en god fyr’, og stille og roligt bliver de mere og mere venner med dem.
Der er dog tale om en kalkuleret rekrutteringsmetode, for til sidst sker der det, at fælden klapper.
-Så er de absolut ikke venner med bandemedlemmerne. Så bliver de tvunget til det. Så kan de ikke hoppe fra igen.
Kom for tæt på
Sebastian Richelsen havde faktisk svoret, at han ikke skulle beskæftige sig med bandekriminalitet, efter at hans kollega Nedim Yasar, som han lavede radioprogrammet ’Politiradio’ med på Radio24Syv, blev likvideret på åben gade i København i 2018.
Hans død rystede Sebastian Richelsen personligt.
-Det er det voldsomste møde jeg har haft med bandekriminaliteten, og jeg sad også oppe på Rigshospitalets traumeafdeling, da han udåndede.
Nedim Yasars død blev et tydeligt billede på, at bandemiljøet udviklede sig mere og mere brutalt.
Hidtil havde der været et kodeks i bande- og rockermiljøet om, at man kun gik efter rivaliserende bandemedlemmer, men i årene omkring Yasars død blev journalister og familiemedlemmer også likvideret i Europa.
-Min bekymring fik næring af, at den kendte hollandske krimijournalist Peter R. de Vries blev likvideret i Amsterdam. Den risiko ville jeg ikke løbe.
Men historien om den 16-årige dreng i hawaiiskjorten rykkede noget i Sebastian Richelsen.
-Det ændrede hele mit syn på den kriminelle verden. Det var så voldsomt og anderledes, at jeg havde svært ved at lade det ligge. Og derfor besluttede jeg, at det var tid til, at jeg kiggede mod bandeverdenen igen.
Nødt til at tale om det
Bogen er et indspark i debatten om kriminalitetens udvikling og en kortlægning af problemstillingen i Danmark, og det er Sebastian Richelsens forhåbning, at den kan være med til at sikre, at udviklingen ikke breder sig.
Sidste år var der mindst 38 sager, hvor unge svenskere blev hyret til at begå for eksempel drab i Danmark. Men som tingene er nu, har vi endnu ikke set danske torpedo-børn. Men det kan ifølge forfatteren ændre sig.
-Mit mål med at lave ’Lokket til drab’ har også været at undersøge, om vi snart kommer til at se danske torpedo-børn begå lejemord.
Risikoen er der, og derfor mener han, at almindelige danskere og meningsdannere kan få gavn af at lytte til hans bog.
-Jeg håber, den kan skabe mere debat. Vi bliver nødt til at tale mere om det for at sørge for, at det ikke bliver vildere i Danmark.
