Når jeg hører journalist Camilla Pedersen fortælle historien i Mofibos nye podcastserie Bedraget, sidder jeg med en mærkelig blanding af vantro og fascination. Jeg er ikke engang typen, der opsøger true crime. Faktisk plejer jeg at holde mig langt fra det. Men her er jeg fanget, måske fordi spørgsmålet, der bliver hængende, er større end bare: Hvordan gjorde han det?
Det er også: Hvordan får man sig selv til at gøre det? Og hvorfor opdager ingen det i tide?
Det er den slags spørgsmål, der fører én ned i et kaninhul. Et kaninhul jeg i den grad har befundet mig i efter at have lyttet til Bedraget: Den falske læge.
Jo længere man tænker over dem, jo flere nye dukker op. Hvor starter et bedrag egentlig? Med en enkelt løgn, der vokser? Eller med en person, der altid har haft evnen til at spille roller?
Og hvad er det, der gør nogle så overbevisende, at vi ikke stiller de spørgsmål, vi burde?
For at forstå mere tager jeg fat i Charlotte Kappel, der også optræder i podcasten. Hun er Danmarks førende ekspert i menneskelig adfærd. Hun har skrevet speciale om psykopati og har i næsten ti år arbejdet tæt sammen med Rigspolitiet, både om analyser, forskningsprojekter og oplæg om kriminalitet. Hun har set mønstrene bag mange slags bedrag, og hun ved, hvorfor virkeligheden sjældent ligner det, vi ser på skærmen.
Det første, Charlotte gør klart, er at profilering ikke er, hvad vi tror.
”Mange tror, det er ligesom på film,” siger hun. ”At vi har fantastiske redskaber, der kan udpege den ene mand bag forbrydelsen. Som om analysen ender med: han er 43 år, elsker gule farver og bærer en hvid nellike i reverset. Virkeligheden er langt mere jordnær. Profilering handler i høj grad om statistik - hvem der har gjort hvad flest gange - og ikke om farverige analyser eller teoretiske gætterier.”
Den afsløring er måske ikke overraskende, for hvor ofte er noget egentlig som på film? Men den understreger pointen: bedrag er sjældent åbenlyst, netop fordi det kan ske i de mest almindelige og trivielle situationer, hvor vi ikke aner, at noget er galt.
Når motivet ikke er penge
Så hvad driver et menneske til at trække en kittel over hovedet og spille læge? Normalt forbinder vi bedrag med økonomisk vinding.
”Det er netop det, der gør sagen så opsigtsvækkende,” forklarer Charlotte. ”Her handler det ikke om penge. Jeg tænker, han havde et ekstremt behov for at føle sig set og hørt. Når folk tog ham alvorligt som ung lægestuderende, fik han præcis den anerkendelse, han søgte. Og samtidig har han sandsynligvis ikke fået lært de sociale spilleregler i hjemmet, fordi forældrene på en eller anden måde har været fraværende.”
Ofte er det netop de unge gerningspersoner, der jagter hurtige penge. Men her stod vi med en ung mand, der ikke gik efter guldet, men efter rollen. Anerkendelsen.
Hvorfor opdager vi det ikke?
Hvis bedrag kan ske midt i en hospitalsgang, hvor vi burde føle os allermest trygge, hvad siger det så om os som mennesker?
”Dem, der svindler og bedrager, har en særlig fornemmelse for, hvad der får os til at gøre noget, vi ellers ikke ville,” siger Charlotte. ”De rammer os i de øjeblikke, hvor vi er svage, optaget af noget andet eller bange for konsekvenser. Og bagefter holder vi det ofte for os selv, fordi vi skammer os over at være blevet narret. Og den skam giver bedragere endnu bedre arbejdsvilkår.”
Der findes ingen klare tegn, man altid kan aflæse. Men Charlotte nævner to ting, vi bør være opmærksomme på: Hvis noget virker for godt til at være sandt, eller hvis vi bliver presset i et særligt sårbart øjeblik.
Men hvordan kan man overbevise andre så fuldstændigt? Her er Charlottes svar lige så urovækkende, som det er logisk.
”Det handler i høj grad om, hvor meget de selv tror på det. Jo mere de føler, at de faktisk fortjener det, jo mere overbevisende kan de være. Når gerningspersonen her virkede så troværdig som lægestuderende, kan det være fordi han virkelig mente, at han sagtens kunne klare uddannelsen, og at hospitalet bare var et forspring. Han spiller hovedrollen i sin egen film, hvor han er helten, og folk hepper på ham. Selv når han godt ved, det er forkert, træder den erkendelse i baggrunden, fordi hans behov for anerkendelse er større.”
Med andre ord: bedraget virker ikke, fordi vi er dumme, men fordi gerningspersonen selv er overbevist om, at det er virkeligt.
Konsekvenserne rækker langt ud over den enkelte sag.
”Når vi går ind på et hospital, afleverer vi vores barns skæbne i andres hænder,” siger Charlotte. ”Vi forventer ikke, at det er et lotteri, om vi møder en kompetent læge. Hvis hvem som helst bare kan tage en kittel på og lade som om, risikerer vi at miste tilliden til hele systemet. Og mistillid til vores institutioner kan trække tæppet væk under samfundet. Vi er så afhængige af at kunne stole på hinanden.”
Her bliver det tydeligt, hvorfor en sag som den falske læge gør så ondt på os. Det er ikke kun frygten for, hvad der kunne være sket. Det er frygten for, at det overhovedet kunne ske.
For Charlotte er bedrageri en kriminalitetsform, vi kommer til at se mere af.
”En større del af vores liv leves online, og det giver flere muligheder for svindlere. Mange unge føler sig efterladt på perronen, mens toget kører med dem, der kan alt det rigtige, både socialt og akademisk. Nogle reagerer ved at søge hævn gennem bedrag. Det er en kriminalitetsform, der vokser, fordi vores verden gør det lettere for dem.”
Tilbage til kaninhullet
Så hvad driver et menneske til at bedrage? Og hvorfor opdager vi det ikke?
Fordi anerkendelse kan være et stærkere behov end skyldfølelse.
Fordi små bitte sprækker i vores sociale systemer efterlader plads til, at nogen kan træde ind og spille en rolle, de aldrig har fået lov til at spille i virkeligheden.
Og fordi vi, som ofre, hellere vil tro på rollen end på muligheden for, at vi bliver snydt.
Bedraget: Den falske læge er en fortælling om, hvor sårbart et tillidssamfund kan være. Og måske er det i virkeligheden derfor, vi lytter: ikke for at pege fingre ad gerningsmanden, men for at forstå, hvordan bedrag kan snige sig helt ind i hjertet af det sted, vi troede var urokkeligt.
Med et bibliotek på over 600.000 titler har Mofibo noget for enhver smag - uanset om du er til krimi, romance, sande historier, selvudvikling eller noget helt andet.
Lyt til Bedraget: Den falske læge - Prøv Mofibo Premium gratis i 14 dage, og få 50 % rabat i de næste 2 måneder. Herefter 129 kr./måned. Opsig når som helst. Gælder for nye kunder.