Idéen opstod, da Maria Månson skrev en klumme om sin far, der var ramt af Parkinsons.
”Det slog mig, hvor forskelligt vi i min familie håndterede presset og sorgen – uden at nogen gjorde noget forkert,” fortæller hun. ”Jeg fik lyst til at undersøge, hvor mange måder man kan være pårørende på – og hvad der er fælles for os alle.”
Klummeopslaget blev til et LinkedIn-opslag, som fik over 100.000 visninger på en uge. ”Min indbakke væltede ind med folks fortællinger og tilbud om hjælp. Det bekræftede mig i, at der var noget, vi havde brug for at tale om,” siger Maria.
En af dem, der svarede, var Frederik Lindhardt – retoriker, forfatter og selv pårørende til en far med Alzheimers.
”Jeg rakte ud, fordi jeg har stået i det selv. Det føltes helt oplagt,” fortæller Frederik. ”De pårørendes perspektiv er underfortalt. Vi bliver taget for givet – selvfølgelig træder man til, når nogen bliver syg, men det kan være både opslidende og ensomt.”
Et rum uden filter
De to værter har skabt et rum, hvor det er tilladt at sige det, man normalt ikke tør: at man er vred, skamfuld, træt, eller glad på en dag, hvor man egentlig burde være det modsatte.
”Fokus er og skal være på den syge,” siger Maria. ”Men hvor går man selv hen, når man skal være den stærke, men faktisk er ved at gå i stykker? Podcasten er tænkt som et rum, hvor vi pårørende kan være sammen – med alle de forbudte følelser og den mærkelige blanding af kærlighed, sorg og dårlig samvittighed.”
For både Maria og Frederik har det været afgørende at møde gæsterne som mennesker, ikke som værter. ”Vi sidder ikke klar til at afbryde,” siger Frederik. ”Det er ikke et debatprogram. Vi sidder der for at lytte – ikke for at presse følelser frem. Det gør gæsterne selv, når de mærker, at der er plads.”
Når livet slår kolbøtter
Nogle af samtalerne har gjort særligt indtryk.
Maria nævner instruktør Camilla Magid, hvis mand fik en blødning i hjernen, mens hun sad fast i Grønland: ”Det var barskt – og samtidig rørende at mærke, hvor stærk kærligheden kan være midt i det kaos.”
Frederik fremhæver skuespiller Silja Okking, som ”lagde studiet ned” med et minde, der fik tårerne frem, og Niels Ellegaard, der fortalte, hvordan sygdom ændrede dynamikken i hans familie: ”Det ramte mig, fordi det viser, hvordan sygdom ikke kun påvirker den syge, men hele relationen omkring.”
For værterne handler Din hånd i min ikke om at finde den rigtige måde at være pårørende på, men om at vise, hvor mange forskellige der findes. ”Vi jagter ikke en balance,” siger Maria. ”Der behøver ikke være noget godt, hvis det er skidt. Men når de lyse øjeblikke opstår, er de ofte ekstra intense.”
Et nødvendigt fællesskab
Ifølge Frederik er halvdelen af danskerne pårørende lige nu – og behovet for at blive set er enormt.
”Jeg håber, lytterne oplever et rum, hvor de kan spejle egne følelser og finde et pusterum,” siger han. ”Men også at podcasten kan være med til at udvide forståelsen af, hvad det vil sige at være pårørende. Det handler ikke kun om at hjælpe, men om at være et menneske i en svær rolle.”
Maria er enig: ”Podcasten falder på et tørt sted. Vi kan mærke, at det gør noget godt for både gæsterne og os selv at få lov at sige tingene højt.”
Din hånd i min består af ti afsnit, hvoraf de syv kan høres eksklusivt på Mofibo, og de første tre er tilgængelige på andre podcastplatforme. Her deler gæster som Iben Hjejle, Camilla Magid, Silja Okking og flere andre deres oplevelser som pårørende, og minder os om, at der midt i mørket stadig findes håb, kærlighed og små lysglimt.
Prøv Mofibo Premium i 30 dage gratis. Herefter 129 kr./måned. Opsig når som helst. Gælder for nye kunder.