Annoncer
24. juli 2023

Cozy crime er det nye true crime – vi guider til din nye sommerbesættelse!

En god krimigåde tilsat et idyllisk lokalsamfund og en velmenende hovedkarakter er nogle af ingredienserne i en god 'cozy crime'. Her er sommerens bedste hyggekrimier på Mofibo.
Annonce for Mofibo
Cozy crime
 Foto: Mofibo
https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-17/mofibo_logo_rgb_black.png

Mofibo

Mofibo er Danmarks største tjeneste for e- og lydbøger samt podcasts.

Med et bibliotek på over 600.000 titler har Mofibo noget for enhver smag - ligegyldigt om du er til krimi, romance, sande historier, selvudvikling eller noget helt andet.

Gå på opdagelse i Mofibos katalog her.

Hvis du ikke kan få nok af indviklede krimigåder og et godt mysterium, men helst går uden om det alt for makabre og voldelige, er cozy crimes helt sikkert noget for dig.

Genren har haft støt stigende popularitet de seneste år og befinder sig i grænselandet mellem krimi og hyggedrama. Den går helt tilbage til den mere klassiske kriminalroman, som vi kender det fra bl.a. Morse, Foyle, Miss Marple og Barnaby.

Hvad er cozy crime?

Noget af det karakteristiske ved cozy crimes er, at historierne ofte udspiller sig i et lokalsamfund, gerne et idyllisk et af slagsen, som de fleste kan nikke genkendende til. Hovedkarakteren er en jovial og vellidt type, som man gerne vil være i selskab med og lære at kende – og efter kort tid føler, at man kunne blive ven med.

Der er altid et eller andet på spil og en forbrydelse, der er blevet begået, som vores hovedkarakter skal opklare. Opklaringen sker som regel med hjælp fra diverse fornøjelige bikarakterer, der alle bidrager til den gode stemning og spændende – men ikke FOR spændende – udvikling i sagen.

Sikkert og vist er det, at alt ender godt til sidst, og det betyder, at læseren fra start har overskud og overblik til også at nyde tidsbilledet og portrætterne af fortællingens hovedpersoner, familie, fjender og venner.

Et fristed fra hverdagen

Med cozy crimes får man et fristed fra hverdagen, hvor man kan nyde sin bog i ro og fred, uden at falde ned fra solstolen af bar forskrækkelse. Der er masser af gode eksempler at tage fat på fra såvel danske som udenlandske forfattere.

Her får du tre gode eksempler på cozy crimes hos Mofibo, som du kan fornøje dig med over sommeren:

1. Den forelskede morder

https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-17/den-forelskede-morder-jyttes-fcrste-sag_0.jpeg
 Foto: Mofibo

Af forfatterparret Lotte og Søren Hammer

Hører man til dem, der en gang imellem drømmer om at leve i 70’erne for at opleve datidens tidsånd med klassekamp og solidaritetsforståelse, må man ikke snyde sig selv for Den forelskede morder. Med 70’erne som bagtæppe får vi en spændende krimihistorie med sygeplejerskeeleven Jytte som hovedperson. Jytte bor på kollegium i Lyngby, da en teenagepige fra nabolaget forsvinder og senere bliver fundet myrdet. Mordet sætter gang i efterforskningen af en række af Jyttes mandlige bekendte på kollegiet, og kort tid efter sker der flere overfald i området. Hvem står for tur næste gang? Og er Jytte selv i fare?

Bogen er første bind i en ny serie om amatørdetektiven, Jytte, fra forfatterparret Lotte og Søren Hammer. Forfatterne har skrevet utallige andre romaner sammen, bl.a. krimiserien om Konrad Simonsen. De kalder selv bind 1 i serien om Jytte for ”en kærlighedskrimi”.

Find Den forelskede morder hos Mofibo her.

2. Nøglen til mord

https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-17/noglen-til-mord.jpeg
 Foto: Mofibo

Af Anna Grue

Trofaste læsere af Anna Grues bøger vil allerede kende ”Fru Mortensen”, aka Anne-Maj Mortensen, fra de to første bind i serien, Mysteriet i Genbrugsen og Døden i kurbadet. Denne gang bliver vores hovedperson rodet ud i en sag om organiseret misbrug af luksuslejligheder. Yderligere kompliceret bliver det af, at Anne-Majs egen eksmand er en brik i sagen. Anne-Maj finder nemlig eksmandens blodige lig i en luksuslejlighed, og alting peger først på, at der er tale om et selvmord. Kort tid efter overrasker Anne-Maj dog et par, der dyrker sex i selv samme lejlighed, og snart får hun mistanke om, at der er en sammenhæng mellem de to ting – og at den lokale ejendomsmægler er involveret.

Nøglen til mord vandt en Mofibo Award for årets krimi 2023, og Anna Grue står også bag kriminalromanerne om Sommerdahl, som mange måske kender fra tv-serien af samme navn på TV 2 Charlie/TV2Play.

Find Nøglen til mord hos Mofibo her.

3. Kuglen der ikke ramte

https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-17/kuglen-der-ramte.jpeg
 Foto: Mofibo

Af Richard Osman

Kuglen der ikke ramte er tredje selvstændige bind i Richard Osmans vittige krimiserie om pensionisterne i Torsdagsmordklubben. I denne omgang følger vi en lokal journalist, der er på jagt efter en god historie, og det går naturligvis ikke den lille vennegruppe i torsdagsmordklubbens næser forbi. Straks er de dybt engagerede i historien, og de sætter sig for at opklare to mord, der er blevet begået med 10 års mellemrum. Midt i opklaringsarbejdet får den ene af vores ”hobbyefterforskere”, Elizabeth, imidlertid besøg af en ny ærkefjende, og pludselig er det ikke blot et spørgsmål om at opklare mordene, men også om at redde Elizabeth fra selv at blive det næste offer.

De to første bind i serien, Torsdagsmordklubben og Manden der døde to gange, blev bl.a. kaldt vittige og skønne puslebrikskrimier af den danske presse, og de kan også begge findes hos Mofibo.

Find Kuglen der ikke ramte hos Mofibo her.

Andre populære titler

Hvis du ikke kan få nok af cozy crimes, findes der et væld af andre titler at tage fat på, når du har lyttet dig igennem vores anbefalinger. Blandt de mest populære er Julia Chapmans En dødbringende date, Lygtemændene af Elly Griffiths og Blodbøg af danske Finn Wiedemann.

Artiklen blev oprindelig udgivet af Vi Elsker Serier