Krimi23. september 2020

15-årig dreng død: Realitydeltager forklarer sig i retten

Den 32-årige realitydeltager har netop afgivet forklaring i retten, om hvofor han mødtes med 15-årige Mathis
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/retten_i_hjoerring.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Niels Meilvang

Den 32-årige realitydeltager har afgivet forklaring i retten, om hvofor han mødtes med 15-årige Mathis.

I retten er han klædt i en skjorte og blå jeans, hans går er helt tilbagestrøget. Realitydeltageren, der kommer fra Nordjylland, har op indtaget anklagebænken i byretten i Hjørring.

Han fortæller til anklageren i sagen, at han lærte den nu 15-årige afdøde dreng at kende gennem datingappen Grindr. Det er en app, der hovedsageligt henvender sig til homoseksuelle og biseksuelle mænd.

Det skriver Ekstra Bladet.

- Ingen vidste, jeg var Grindr. Ingensomhelst vidste det ud over mig. Det var noget, jeg dyrkede helt for mig selv. Noget jeg skulle afprøve, fortalte nordjyden i retten ifølge Ekstra Bladet.

Manden er tiltalt for vold mod 15-årig Mathis Matthiassen, for at hensætte drengen i en hjælpeløs tilstand og for at efterlade ham i hjælpeløs tilstand ved en boldbane i Hørby, viser sagens anklageskrift, som SE og HØR har søgt aktindsigt i.

Ifølge avisen har han forklaret, at han en gang tidligere er mødtes med den 15-årige for at være intime sammen. Men denne gang skulle de tage det farlige stof MDMA sammen. Han troede, at han var 18 år gammel, da aldersgrænsen på dating-appen er 18 år.

Tidligere på aftenen havde den 32-årige været til en fest, hvor han havde taget kokain flere gange.

Den 33-årige bliver flere gange irriteret, når anklageren stiller ham et spørgsmål igen eller beder ham uddybe sit svar.

Alligevel kunne politiet vise udskrifter i retten af en samtale på mediet mellem de to, hvor Mathis skriver sin alder.

- Sådan som jeg husker det, tager jeg meget lidt, og han tager også meget lidt. Jeg havde ikke prøvet det så mange gange før, lød det fra manden som forklarede, at de ad to omgange tog et lille sandkorn hver, og at de i mellemtiden var 'intime i stuen', siger han ifølge Ekstra Bladet.

De to mødtes i realitydeltagerens lejlighed, hvor de tog stoffer og var intime, lyder forklaringen fra ham i retten.

I anklageskriftet bliver det beskrevet, at den 15-årige dreng blev udsat for slag med både hænder og bælter. Og han blev forsøgt kvalt med et hundehalsbånd og et bælte.

Ifølge Nordjyllands Politi døde Mathis af de kvæstelser, som han pådrog sig under volden, og forgiftningen med MDMA.

Han er tiltalt for vold mod en 15-årig Mathis Matthiassen, for at hensætte drengen i en hjælpeløs tilstand og for at efterlade ham i hjælpeløs tilstand ved en boldbane i Hørby, viser sagens anklageskrift, som SE og HØR har søgt aktindsigt i.

Sponsoreret indhold