Kendte6. februar 2016

”Verdens smukkeste pige” scorer modeljob – men er hun for ung?

Kristina blev sidste år kendt som ”verdens smukkeste pige”, men mange var ikke sene til at konkludere, at den 10-årige pige var for ung til at arbejde som model. Nu har den russiske pige scoret en fornem modelkontrakt i USA, og debatten kan derfor rase endnu engang

Kristina Pimenova

Hun har lysebrunt hår, smukke isblå øjne og et ualmindeligt kønt ansigt.

Men andre ord er russiske Kristina Pimenova gudesmuk - og den unge pige har da også netop scoret en fornem modelkontrakt i USA, skriver Daily Mail.

Den unge pige skal derfor snart flytte fra Rusland til L.A. med sin familie – men mange mener, at flytningen slet ikke burde ske. For er man for ung til at arbejde som næsten fuldtids-model, når man blot er 10 år gammel?

Ja, mener flere, og det er bestemt ikke første gang, at historien om den smukke, russiske pige skaber debat.

Se billeder af den russiske pige i galleriet øverst i artiklen.

https://imgix.seoghoer.dk/kristina_pimenovas_ansigt.jpg
 (Foto: Facebook)

Kristina har arbejdet som model, siden hun var blot tre år gammel. Foto: Kristina Pimenova/Facebook

Også sidste år modtog pigens mor – Glikeriya – kritik på den Facebook-fanside, som moderen har oprettet til sin datter.

- Se på alle disse billeder. Ser du et barn, der virker glad? Eller ser du et barn, der portrætteres som en teenager? Det er ikke rigtigt, det er foruroligende, og det er trist, lød én af kommentarerne således.

- Skræmmende billede af et barn, skrev en bruger som kommentar til et billede af Kristina Pimenova, hvor hun er iført et par leopard-plettet hotpants, mens en anden mandlig bruger skrev 'Jeg kan lide det!'.

- Du sexualiserer din datter, og det er forældre som dig, der er årsag til, at piger vokser og har mange problemer… og der er også mange syge mennesker derude, der vil se disse billeder som seksuelle.

Kristinas mor fortsætter med at forsvare hendes datters modelarbejde og siger, at hendes lille pige har elsket model-verdenen hele tiden.

- Hun har elsket det fra start, og hun elsker stadig hvert et minut.

Se billeder af den russiske pige i galleriet øverst i artiklen.

https://imgix.seoghoer.dk/kristina_pimenova.jpg
 (Foto: Facebook/Kristina Pimenova)

Flere mener, at billeder fremstillet Kristina som en ung pige, og at de sexualiserer en pige, der ikke bør sexualiseres. (Foto: Facebook/Kristina Pimenova)

Lille Kristina har ”arbejdet” som model, siden hun var tre år gammel, og allerede som fireårig begyndte hun at gå catmodel. Hendes smukke ansigtstræk har allerede scoret hende jobs for Roberto Cavalli, Dolce & Gabbana og Armani – og der kommer formentlig endnu flere jobs i kalenderen, efter at hun har skrevet kontrakt med LA Models.

- Modelagenturet ser frem til at have et langt samarbejde med denne lille supermode, udtaler LA Models-ejeren Heinz Holba i en pressemeddelelse, skriver Daily Mail.

Se billeder af den russiske pige i galleriet øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold