Kendte23. november 2015

Eksperiment i Danmark: Tør du kramme en muslim?

I kølvandet på de forfærdelige begivenheder i Paris valgte en dansk gruppe at undersøge, hvordan vi danskere reagerer, når en muslim beder om et kram – se det rørende eksperiment her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/muslim.jpg
 (Foto: YouTube)

Det forfærdelige terrorangreb i Paris 13. november har sat sine tydelige spor over hele verden.

Flere terrortrusler har ramt forskellige lande, og flere mennesker er måske blevet mere skeptiske, når snakken falder på muslimer.

Og derfor sender denne video et vigtigt budskab. Et budskab, som er værd at huske på, når ekstreme islamister forsøger at skabe kaos og frygt i vores verden.

Videoen viser nemlig det rørende øjeblik, hvor en muslim står på åben gade i Aarhus – med åbne arme. Ved hans fødder står et skilt:

- Jeg er muslim. IKKE terrorist. Stoler du på mig? Så giv mig et kram, lyder opfordringen.

https://imgix.seoghoer.dk/muslim.jpg
 (Foto: YouTube)

Ville du give denne mand et kram? Foto: YouTube

https://imgix.seoghoer.dk/arian1.jpg
 Foto: YouTube

Efter lidt tid begynder folk at nærme sig manden med skiltet. Foto: YouTube

https://imgix.seoghoer.dk/arian2.jpg
 (Foto: YouTube)

Store og små vil give manden med skiltet et kram. Foto: YouTube

https://imgix.seoghoer.dk/arian3.jpg
 (Foto: YouTube)

Og pludselig vælter det ind med kram til muslimen. Foto: YouTube

- Det handler om at skabe opmærksomhed omkring racisme. At stoppe med at hade og begynde med at elske – lige meget hvilken religiøs overbevisning, folk har, fortæller gruppen bag, Arianplanet K.

Det er ikke første gang, at gruppen har kastet sig ud i forskellige sociale eksperimenter for at synliggøre nogle af de udfordringer, som vores samfund står over for. Det seneste eksperiment er i den grad aktuel i disse dage på grund af terrorangrebet i Paris.

- I anledning af alle de forfærdelige terrorhandlinger og drab der har været verden over, så har vi lavet dette eksperiment i håb om at binde folk mere sammen. I tider som disse, så er vi mennesker alt for hurtige til at hade hinanden og tage afstand fra hinanden. Vi burde gøre det omvendte. I netop tider som disse bør vi holde mere sammen end vi nogensinde har gjort og det håber jeg denne video kan være med til, skriver Arian Kashef, en af mændene bag gruppen, på Facebook og tilføjer:

- Jeg er stolt og glad over reaktionerne jeg fik og hvert kram jeg fik gav mig mere energi til at stå i længere tid. Jeg håber i vil dele videoen til jeres nærmeste og sprede budskabet videre, så vi forhåbentligt kan gøre en forskel for de personer som ser denne video.

Se videoen her - og husk at del den med dine venner på Facebook, så det vigtige budskab spredes.

Sponsoreret indhold