Kendte25. juli 2016

Uhyggelig video: Tiger angriber kvinde for øjnene af hendes familie

En kvinde blev dræbt og en anden kvæstet, da en tiger i lørdags angreb turisterne i en kinesisk dyrepark. Se den voldsomme video her (vi advarer om voldsomme billeder)
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tiger_2.jpg
 Foto: YouTube

OBS! Vi gør opmærksom på, at denne video indeholder voldsomme optagelser

En hyggelig safaritur udviklede sig lørdag til et rent mareridt, da en tiger angreb to kvinder i en safaripark i Kina. Den ene kvinde blev dræbt af det store kattedyr, mens den anden lige nu kæmper for sit liv på et hospital.

Den uhyggelige episode blev fanget af et videoovervågningskamera. Her ser man, hvordan en kvinde - mod reglerne - forlader bilen og går om mod førersiden af bilen. Få sekunder senere springer en tiger frem, der bider sig fast i kvinden og slæber hende væk.

Kvindens mand, som sidder på førersædet, springer straks ud for at få fat på kvinden, men uden held. Kort efter springer en anden kvinde ud af bilen og sætter efter det store kattedyr.

Det er angiveligt hende, der senere ender med at blive dræbt af tigeren.

Se videoen herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold