Kendte28. november 2015

Vildt: Tennisbold kan hjælpe på snorken

Ligger du ved siden af en, der snorker? Her er hjælpen!
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/snorke.jpg
 Foto: All Over

Det er ikke til at holde ud, når man ikke kan sove, fordi den der ligger ved siden af i sengen snorker så meget, at det lyder som om, der bliver hevet den ene torsk i land efter den anden.

Men der er altså hjælp at hente, hvis du er ved at have fået nok af snorken og larm natten igennem.

Tennisbolde kan faktisk hjælpe, fordi man har tendens til at snorke mest, når man ligger på ryggen. Man kan lave en ”snorke-tennisbold-T-shirt”. Det fortæller Dr. Dianne Augelli, der er søvnspecialist ifølge Huffington Post.

- Helt teknisk kan man lægge to-tre tennisbolde i en lomme bagpå en T-shirt, som så vil gøre det ubehageligt at ligge på ryggen at sove. Og det vil få folk til at sove på siden, forklarer Dr. Dianne Augelli.

Man kan også vælge at købe et oppusteligt bælte, som kan gøre det svært at sove på ryggen.

[node:aller-related-content]

Det understreges dog fra Dr. Dianne Augellis side, at det kun er noget, der kan bruges mod folk, der snorker af og til. Man skal nemlig være opmærksom på, at snorken kan være tegn på søvnapnø, som betyder at der er noget galt med luftvejene, så man ikke får nok luft, og det skal man naturligvis have tilset af en læge.

Tegn på søvnapnø kan være:

Man gisper efter vejret.

Man stopper med at trække vejret/holder store pauser i vejrtrækningen, mens man sover.

At snorkelydene er meget høje.

At man er meget træt i løbet af dagtimerne.

Sponsoreret indhold