Kendte18. februar 2017

Tag dronen på arbejde: Flyvende robottaxi på vej

Træt af trafikpropper? Hvorfor ikke bare lette og lade dig fragte førerløst igennem luften…
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/drone_0.jpg
 Grab fra Youtube

Hvis der er tre ting, der bliver snakket meget om på teknologifronten i disse år, så er det Droner, Førerløse køretøjer og smarte taxa-apps.

Nu har et kinesisk firma kombineret alle tre ting i et teknologisk kinderæg, som de er klar til at rulle ud for arabiske rigmænd i ørkenstaten Dubai.

’Ægget’, der er en flyvende, føreløs taxa-drone skulle være klar til at gå i luften i løbet af sommeren 2017.

Ehang 184, som taxadronen hedder, kan med sine otte rotorer fragte en person på op til 110 kg op til 50 km – eller bare rundt over ørkenstaten i 30 minutter – før den er nødt til at lande for at lade op.

Og ifølge producenten skulle den være helt sikker at spænde sig fast i, da den selv ved 100% motorstop ville kunne lande sikkert fra fuld flyvehøjde.

Du kan se demonstrationsvideoen af det flyvende vidunder herunder – og, så vidt luftfartsmyndighederne i Dubai informere medierne, prøve den selv i det arabiske emirat efter Juli måned i år.

Sponsoreret indhold