Kendte31. juli 2015

Overrasket? Så lang tid bruger vi på Facebook

En ny undersøgelse viser, hvor lang tid vi i gennemsnit bruger på at kigge på statusopdateringer og billeder på Facebook
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.4416092a.jpg
 Foto: All Over Press

Er du én af dem, der som det allerførste om morgenen tjekker Facebook? Og er du én af dem, der også som det sidste lige hopper ind på det sociale medie for at se, hvad der er sket af spændende ting?

Ja, så er du bestemt ikke alene.

For det sociale medie er yderst populært, og alene herhjemme bruger 3,5 millioner danskere aktivt Facebook hver måned.

Nu afslører en ny undersøgelse så, hvor lang tid vi i gennemsnit bruger på at kigge på statusopdateringer og billeder på Facebook. Og det er ganske meget, kan vi afsløre.

I gennemsnit surfer vi rundt i Facebook-universet i 47 minutter HVER dag – det vil med andre ord sige, at vi hvert år bruger svimlende 17.155 minutter (hvilket svarer til næsten 12 døgn) af vores liv på at læse statusopdateringer, ”like” videoer med søde hunde og skrive lange beskeder med venner og veninder.

Det er Facebook selv, der har lavet undersøgelsen i forbindelse med det sociale medies kvartalsresultater.

Facebooks driftsdirektør Sheryl Sandberg siger ifølge Mirror:

- Vi står fortsat for ét ud af hvert femte minut, der bliver brugt på smartphones i USA.

Sponsoreret indhold