Kendte12. oktober 2017

Skandale: Numse-konkurrence ramt af stemme-fusk

En konkurrence om, hvem der har Brasiliens bedste numse er ramt af en veritabel skandale
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/numse-11102017.jpg
 Foto: All Over Press

Vi kender dem alle - de smukke brasilianske piger, der på billederne fra karnevallet i Rio vrikker med deres velformede, sexede numser.

Og selvfølgelig er der derfor også en konkurrence i Brasilien, hvor man kårer den bedste kvinde-numse.

Konkurrencen har den mundrette titel 'Miss BumBum', og den har været afviklet hvert år siden 2011.

Oprindelig deltog 27 unge, velformede brasser-babes.

De skulle så skæres ned til et finaleheat på 15 med en offentlig online-afstemning, hvorefter de 15 kvinder med flest stemmer skulle dyste i finalen.

Men nu fortæller 'The Sun', at konkurrencen er ramt af en skandale.

Hele seks af de 27 deltagere har fået hjælp af computer-software til at få mange tusinde falske stemmer, og det overvejes nu, om snyderne skal smides helt ud.

Foreløbig har de seks hver fået trukket 40.000 stemmer fra deres samlede stemmetal.

https://imgix.seoghoer.dk/numse-artikel.jpg

Her er en af de kvinder, der angiveligt har snydt. (Foto: All Over Press)

Kvinden på billedet oven, Pietra Maya, endte som nummer to i afstemningen, men hun er en af de seks, der har snydt. Hun fik en given dag næsten 29.000 stemmer på bare halvanden time fra klokken syv minutter over fire om morgenen.

Også favoritten, Rosie Oliveira, har angiveligt snydt.

https://imgix.seoghoer.dk/numse1-artikel.jpg

Rosie Oliveira fik 149.000 stemmer, men har fået fratrukket 40.000. (Foto: All Over Press)

Det var det brasilianske website iG Gente, der afslørede, at man havde beviser for, at nogle af de håbefulde 'Miss BumBum'-kandidater havde snydt ved at betale computereksperter for at få tusinder af falske online-stemmer. Mange af stemmerne blev afgivet i de tidlige morgentimer i håb om, at det ikke blev opdaget.
https://imgix.seoghoer.dk/gracyanne1.jpg

Fitness-modellen Gracyanne Barbosa er vært ved årets konkurrence. (Foto: All Over Press)

To deltagere, der ønsker at være anonyme, siger til iG Gente, at 'alle' vidste, at en række Miss'er, der havde råd til det, havde betalt sig til ekstra stemmer i den offentlige online-afstemning. - Det var ikke fans, der afgav alle de stemmer - det var røveri ved højlys dag. Hvis det er bevist, at en deltager har snydt, må hun selv tage ansvaret og bør straffes af arrangørerne. Jeg har svært ved at forstå, at arrangørerne af en begivenhed med international bevågenhed tør løbe risikoen, at man vælger Brasiliens bedste røv på baggrund af svindel, siger en deltager.

Numse-kandidat fik slette sin Instagramprofil

En anden kandidat til titlen som 'Miss BumBum 2017' fortæller om grove metoder fra nogle af miss'ernes side for at eliminere konkurrenter. - De slettede min Instagramkonto, fordi de var bange for, at jeg ville få flere stemmer end dem. Jeg har helt mistet troen på en fair konkurrence. Mange af de her piger vil gøre hvad som helst for at vinde, og de står ikke tilbage for at begå ulovligheder, siger Deye Campos.
https://imgix.seoghoer.dk/suzy.jpg

Smukke Suzy Cortez vandt konkurrencen i 2015. (Foto: All Over Press)

En af kandidaterne, der er beskyldt for at snyde, Pietra Maya, nægter at have købt sig til ekstra stemmer. - Jeg er chokeret over at blive beskyldt for svindel. Jeg er meget, meget ked af, at mine konkurrenter kommer med den slags beskyldninger, bare fordi jeg klarede mig godt i afstemnngen. Hvorfor føler de trang til at hænge mig ud og nedgøre mig, bare fordi jeg klarede mig bedre end dem?, siger Pietra Maya. Hun er bange for, at hun bliver diskvalificeret og smidt ud af konkurrencen inden finalen, der afvikles i Sao Paulo den 6. november. - Hvis det sker, er det en meget alvorlig fejl, for alle mine stemmer er ægte, siger Pietra Maya.
https://imgix.seoghoer.dk/gracy.jpg

Værtinden i konkurrencen, 34-årige Gracyanne Barbosa har en numse, der er fem centimeter større end Kim Kardashians, og den har været med til at give hende 5,5 millioner følgere på Instagram og mere end seks millioner følgere på Facebook. (Foto: All Over Press)

Der er mange spændende kvinder med i konkurrencen, og de skiller sig på mange måder ud fra de mere almindelige brasilianske kvinder - bare se på Rangel Carlos herunder.
https://imgix.seoghoer.dk/rangel-carlos.jpg

23-årige Rangel Carlos (nederst) er sambadanser og model. Når hun ikke står foran kameraerne, lever hun i et forhold, hvor hun er sammen med både en mand og en kvinde (se billedet), og de tre fungerer i fællesskab som forældre til et barn. (Foto: All Over Press)

Ved sidste års konkurrence, hvor Erika Canela vandt, var der også beskyldninger om stemmekøb og om, at miss'er havde fået indopereret plantater for at gøre deres numser smukkere og større.
https://imgix.seoghoer.dk/erika_0.jpg

Erik Canela landede blandt andet en modelkontrakt med Playboys portugisiske udgave på sin sejr i 'Miss BumBum 2016'. (Foto: All Over Press)

Alle de seks angivelige snydere har fået fratrukket 40.000 stemmer, og det er endnu ikke besluttet, om det skal have yderligere konsekvenser for deres deltagelse i konkurrencen. Arrangørerne har udsendt en kort udtalelse, der ikke rigtig indikerer om der er mere i vente for snyderne. - Siden vi begyndte at afholde 'Miss BumBum i 2011 har vi forsøgt at perfektionere vores afstemningssystem for at undgå svindel, og det er vores ansvar at tilrettelægge og overvåge afstemningen på en måde, så ingen kandidater behandles uretfærdigt, lyder det fra arrangørerne. Se galleri med de lækre kandidater til 'Miss BumBum 2017':

Deltagere i Brasiliens Miss BumBum 2017

Sponsoreret indhold