Kendte18. marts 2017

Netflix har gjort noget smart, og du kommer til at ELSKE dem for det

Det er blevet meget nemmere at bingewatche serier på streamingtjenesten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/netflix_logo_-_aop.jpg
 Foto: MEGA

Du kender det helt sikkert. Du er på afsnit 23 af din yndlingsserie, så du kender efterhånden introen rimeligt godt.

Men man kan aldrig ramme det rigtige sted, når man prøver at spole videre på Netflix, og derfor ender man med at se den samme intro igen og igen.

Det er dog slut nu. Netflix har nemlig indført noget smart. Så når du trykker start på et nyt afsnit, så kan du slippe for at se introen.

Streamingtjenesten har nemlig nu gjort sådan, at der er en "spring intro over"-knap, så du faktisk aldrig nogensinde igen skal se introen til din yndlingsserie.

Altså vel at mærke, hvis din yndlingsserie er en Netflix Original, som fx "Riverdale", "Orange is the new Black", "Love" eller "Gilmore Girls - A year in the life". Det er nemlig indtil videre kun Netflix' egne serier, man kan springe introen over på.

Tech-Hjemmesiden The Verge fortæller, at den nye funktion også fungerer på TV-serier, hvor introen først kommer et par minutter inde i afsnittet.

Men det kommer alligevel til at spare dig meget tid, når du sidder og streamer.

På billedet herunder, kan du se den nye knap. Har du din Netflix på dansk, så vil det dog stå på dansk istedet.

Sponsoreret indhold