Kendte19. september 2017

Mor lod lille baby sulte ihjel - imens hun festede med venner i en uge

En russisk mor risikerer 10 års fængsel, efter at hun forlod sin baby i en hel uge for i stedet at feste med vennerne. Den lille baby endte med at dø af sult
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/russisk_mor.jpg
 Foto: Privat

En tragisk sag har rystet det vestlige Rusland, hvor en lille baby på dybt tragisk vis er død.

Den lille baby Egor blev for nylig fundet død – sultet ihjel mens han var overladt til sig selv i en hel uge. Moderen havde på kynisk vis efterladt babyen alene hjemme, så hun i stedet kunne feste med sine venner.

Det skriver det britiske medie Daily Mail.

Den 17-årige mor Viktoria Kuznetsova fra Rustov i det vestlige Rusland ventede, til hendes mand forlod hjemmet for at tage på arbejde, før hun begik sin udåd.

Hun låste deres fælles ni måneder gamle søn Egor inde i huset, og herfra tog hun ud for at være sammen med og feste med sine venner, mens drengen langsomt sultede ihjel.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/russisk_mor.jpg
 Foto: Privat

Viktoria Kuznetsova risikerer 10 års fængsel. Foto: Privat

Cirka dagen efter hun forlod sønnen skulle hun have skrevet ”alt er ok” på Facebook. Til vennerne fortalte hun, at lille Egor blev passet af sin tante.

Det var nogle af Viktoria Kuznetsovas naboer, der blev bekymrede og alarmerede politiet, og herefter blev lille Egor fundet død, en hel uge efter moderen forlod ham.

Den 17-årige mor Viktoria Kuznetsova har ifølge Daily Mail fortalt politiet, at hun aldrig rigtig nød rollen som mor, og at hun overlod sønnen til et børnehjem, da han var én måned gammel. Han blev dog afleveret tilbage til Viktoria Kuznetsova seks måneder senere.

Den 17-årige pige er nu anholdt og sigtet. Hun risikerer 10 års fængsel.

Den russiske sag minder på flere punkter om en lignende sag fra USA fra 2008.

Sagen handler om 2-årige Caylee, der forsvandt i sommeren 2008, mens hendes mor Casey tilsyneladende kunne feste og drikke natten langt velvidende om, at hendes egen datter var pist væk.

I retten forklarede moderen, at hun den 15. juni 2008 afleverede sin 2-årige datter til en barnepige. Men da hun kom for at hente sin datter, var hverken datter eller barnepige i huset.

Men af uforklarlige årsager valgte moderen aldrig at ringe til politiet – i stedet brugte hun tiden på at feste på natklubben Fusion Lounge i Orlando, Florida.

I oktober 2008 blev Casey Anthony formelt sigtet og tiltalt for sin datters forsvinden og død. Hun blev tiltalt for overlagt mord. To måneder senere fandt man resterne af Caylee blot 800 meter fra Casey Anthonys hjem.

I retten ændrede Casey forklaring, og her påstod hun, at lille Caylee var druknet.

Trods tungtvejende beviser blev Casey frikendt for mordet i 2011. Læs eller genlæs hele historien her.

Sponsoreret indhold