Kendte30. august 2015

Brooke vil bryde tabu: - Min kæreste har gjort dette

Brooke Beatons kæreste slog hende i ansigtet og tog kvælertag på hende, men i stedet for at gemme sig står den unge kvinde nu frem og viser sit forslåede ansigt. Hun vil bryde tabuet omkring kærestevold
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vold2.jpg
 Facebook

På ét af billederne græder hun. Tårerne løber ned ad hendes kinder og sorgen er ikke til at tage fejl af.

Men den 27-årige kvinde Brooke Beaton fra South Dakota vil ikke give op. Og derfor lod hun fotografen tage endnu flere billeder af hendes forslåede ansigt.

Brooke Beatons blå mærker er hendes kærestes værk. Tidligere på ugen gik han – med hendes ord – ”amok” og gav hende flere knytnæveslag i ansigtet og tog kvælertag på hende, mens hun sad i sin bil.

Men i stedet for at gemme sig og dække sit forslåede ansigt har Brooke valgt at stå frem – hun ønsker nemlig at bryde det tabu, der findes omkring kærestevold.

- Hver fjerde kvinde er dagligt påvirket af hustruvold – og det samme er mænd. Da jeg undersøgte dette nærmere opdagede jeg, at der ikke rigtig er noget om det derude. Og dét håber vi at ændre. Jeg håber, at Brookes mod kan give andre kvinder styrken til at stå frem og få en voldelig mand væk, siger fotografen, der har taget billederne af Brooke Beaton.

Billederne blev lagt på Facebook tidligere på ugen, og det er siden væltet ind med rosende og opmuntrende kommentarer – og tusindvis af likes:

- Ved at ”like” disse billeder støtter du ikke dét, der skete med Brooke eller med andre. Men ved at ”like” viser du, at du støtter én, der valgte at træde frem, én der besluttede at være den, der ville hjælpe andre, skriver fotografen som kommentar til de tre billeder.

Sponsoreret indhold