Kendte21. september 2017

Millionær forsvandt – nu er hun fundet i beskidt rendesten

En britisk millionær forsvandt på mystisk vis for næsten to år siden fra sit hotelværelse – efter en intens eftersøgning er den forsvundne forretningskvinde nu fundet på gaden i Milano
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prinsesse.jpg
 (Foto: Privat)

En britisk millionær, der på mystisk vis forsvandt fra sit hotelværelse, er nu fundet igen – efter at have været forsvundet i næsten to år.

50-årige Ariane Lak blev i denne uge fundet i live på gaden i Milano.

Hun lå og varmede sig på en rist i det indre Milano, da hun blev fundet af privatdetektiver.

Det skriver News.

50-årige Ariane Lak, millionær og velhavende forretningskvinde, forsvandt på mystisk vis fra sit hotelværelse i januar sidste år. Hendes velhavende familie hyrede straks flere privatdetektiver i kampen for at finde Ariane Lak.

Men først nu er hun blevet fundet – hun har formentlig levet i rendestenen, siden at hun forsvandt fra sit hotelværelse i den italienske storby.

- Det regnede meget, hun var bange og meget ophidset, men hun reagerede, da vi kaldte hendes navn, fortæller en af privatdetektiverne ifølge News.

Iranskfødte Ariane Lak var konfus, da hun blev fundet, og det er kommet frem, at hun er skizofren. Hun har selv fortalt, at hun har haft hukommelsestab – og at hun har været udsat for et voldeligt overfald, og at hun har levet på gaden lige siden.

- Jeg kan ikke huske det… måske kom jeg gående, og så blev jeg overfaldet og røvet, og jeg faldt ned på jorden og slog mit hoved, fortæller hun ifølge News.

Ariane Lak fortæller, at hun har overlevet på gaden med hjælp fra gavmilde forbipasserende, der har givet hende mad og vand.

Ariane Lak -der taler fire sprog - har tidligere været en ambitiøs og velhavende forretningskvinde og menes at være beslægtet med den royale familie Qajari i Iran.

Sponsoreret indhold