Kendte2. august 2015

Linda købte æg i Rema 1000 – nu er hun "mor" til disse kyllinger

Norske Linda købte 12 æg i Rema 1000, men i stedet for at lave spejlæg af alle besluttede hun sig for at se, om hun kunne udklække æggene. Nu er hun så blevet ”mor” til to kyllinger, Rema og Tusen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/remaeeee.jpg

I Norge går der et par ganske særlige kyllinger rundt. De små fjertotter kunne meget vel være endt som spejlæg, men takket være en norsk kvindes (lidt sære) idé, nyder de nu livet i fulde drag.

De små kyllinger skulle nemlig aldrig have været udklækket. De blev nemlig solgt som to ud af 12 æg i en helt almindelig æggebakke i Rema 1000.

Men da Linda Akselsen Bjerke fra Kongsviger i Norge havde købt æggene, besluttede hun sig for at undersøge, om æggene kunne bruges til andet end spejlæg og æggekage.

Hun havde nemlig hørt, at frilandshøns, som havde lagt hendes æg, nogle gange fik besøg af en hane for trivslens skyld, og at det derfor teoretisk set var muligt at få et par kyllinger med hjem i æggebakken.

https://imgix.seoghoer.dk/rematusen.jpg

Her er ses Rema og Tusen - de små kyllinger, der skulle have været endt som spejlæg eller æggekage. Foto: Facebook

For tre uger siden lagde hun derfor æggene i en såkaldt inkubator, som hendes mand, der reparerer hospitalsudstyr, har adgang til. Maskinen sørgede for, at æggene konstant havde en temperatur på 38 grader, og tre uger senere begyndte æggene så at røre på sig.

Nu trisser de små poder rundt på gården hjemme ved Linda, og de er – naturligvis – blevet døbt Rema og Tusen.

- Vi har haft lyst til at få høns længe, og jeg skulle lige prøve at se, om det ikke kunne lykkes at udruge nogen butiksæg, før jeg ville købe fra en opdrætter. Jeg havde hørt, at andre har oplevet det samme før, siger den nybagte ”mor” til VG.

Og mor Linda slår fast, at de små kyllinger ikke skal frygte at blive til lørdagskylling. De får et liv i sus og dus i stedet.

Sponsoreret indhold