Kendte15. februar 2017

Drama på tankstation: Kvinde går amok over udsolgte pølsehorn

En almindelig eftermiddag blev tirsdag forvandlet til et usædvanligt drama på en tankstation i Køge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sd-409150.jpg
 Foto: All Over Press Denmark

Tirsdag eftermiddag udspillede der sig et lidt atypisk drama på en benzintank i Køge.

På Sn.dk, der er en del af Sjællandske Medier, kan man i dag læse om episoden, der altså startede med udsolgte pølsehorn.

En mand på 37 år havde angiveligt købt de sidste pølsehorn på tanken, da en kvinde ankommer.

Hun har åbenbart også ønsket, at købe sig et pølsehorn eller to, men beskeden om, at det ikke kan lade sig gøre, får kvinden til at gå ud af sit gode skind.

Ifølge mediet overfusede hun både ekspedienten og køberen af de sidste pølsehorn.

Da den 37-årige mand beder kvinden om at opføre sig ordentligt, kaster hun sig angiveligt over ham.

Det lyder som noget fra en dårlig komediefilm, men den er god nok.

Det er faktisk sket, og så endda i Danmark.

Midt- og Vestsjællands politi er nu gået ind i sagen.

Mon ikke benzintanken i Køge laver lidt ekstra pølsehorn de næste dage - bare for en sikkerheds skyld.

Sponsoreret indhold