Kendte24. oktober 2016

Kvinde blev tvunget til at vælge mellem ufødt barn og bror

En gravid kvinde stod over for sit livs sværeste valg, da lægerne bad hende om at vælge, hvem hun ville redde: Sit ufødte barn eller sin bror
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.5897199k.jpg
 (Foto: all Over)

Hvem ville du redde: Dit ufødte ønskebarn eller din elskede bror?

Det lyder som et umuligt valg – men det var netop dette svære dilemma, som en 24-årig kinesisk kvinde for nylig stod i.

Hun var gravid med sit drømmebarn – men samtidigt også det ”perfekte donormatch” til sin elskede bror, som var syg af lymfeknudekræft.

Derfor bad de kinesiske læger hende om at beslutte, om hun ville afbryde sin graviditet og donere sin knoglemarv – eller fortsætte sin graviditet og håbe på, at lægerne ville finde en anden donor til hendes bror.

Det ville ikke være muligt for kvinden både at donere sin knoglemarv og beholde sit ufødte barn, da indgrebet ville skade barnet.

Beslutningen var svær, selv om den kinesiske kvinde – 24-årige Yang Li fra Hangzhou City – ikke var i tvivl. Hun ville redde sin bror, den fem år ældre Jun, som fik konstateret den alvorlige kræftsygdom i september sidste år.

Derfor har hun – med støtte fra sin mand og resten af familien – nu fået foretaget en abort.

Det skriver det britiske medie Daily Mail.

Yang Li var 12. uger henne, da hun valgte at få sin graviditet afbrudt – og nu venter den kinesiske kvinde på at blive indkaldt til den knoglemarvstransplantation, der forhåbentlig redder hendes brors liv.

Sponsoreret indhold