Kendte31. juli 2015

Kriminel bryder sammen: Kender dommeren

En forbryder bliver tårevædet i retten, da dommeren genkender ham fra gamle dage
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dommer_-_aop_-_web1.jpg
 Foto: All Over Press

Findes der noget mere skyldsfremkaldende end at skulle stå skoleret og modtage en dom for sin ugerning?

Formentlig ikke, men at toppe ens fadæsen af med at blive irettesat af en gammel klassekammerat i form af dommeren, gør det nok ikke bedre.

Det var lige præcis, hvad der skete for Arthur Booth, som havde begået indbrud i USA og skulle for retten og få sin domsafsigelse.

Som du kan se i videoen herunder, vender stemningen fuldstændig, da dommeren, Mindy Glazer, vender blikket fra sine retspapirer mod Arthur Booth for første gang.

Arthur Booth bryder ud i et glædesstrålende ”Hold da op!”, da Glazer genkender manden fra folkeskoledagene. Desværre kommer Arthur kort efter i tanke om omstændighederne ved deres pludselige visit og respektive roller i retten, så han falder grædende sammen.

[node:aller-related-content]

- Jeg er ked af at se dig her. Jeg tænkte altid på, hvad der blev af dig, siger dommer Glazer og fortsætter med en prædiken, mens Arthur er fuldstændig grædefærdig.

- Det her var den flinkeste dreng i skolen. Han var den bedste. Jeg plejede at spille fodbold med ham, og se, hvad der er sket med ham, siger hun til hele retslokalet og fortsætter:

- Hr Booth, jeg håber, at du er i stand til at ændre din opførsel.

Dommer Mindy Glazier kommer åbenbart vidt omkring, for ved en retssag for nogle dage siden skulle hun afsige dom for en person, der havde svindlet, skriver perezhilton.com.

Det møde gik lidt mere hyggeligt, for både dommer Glazier og den kriminelle havde været på det samme cruisetogt, hvor sidstnævnte havde fungeret som danser.

De endte begge med at grine lidt af hele situationen.

Du kan se videoen med den formanende Glazier og tudbrølende Booth her:

Sponsoreret indhold